Mor eller far?

Kære  pige

Det er godt tænkt, at du har skrevet brevet, for det er ikke godt, sådan som det er hjemme hos din mor og din papfar. Du skriver, at det hele er lidt svært at forklare, men jeg synes, du gør det super godt.

Du fortæller, at problemet er mellem dig og din papfar. Jeg tænker, at problemet er i hele familien og at det derfor også skal løses i samarbejde mellem jer alle sammen, for I påvirkes jo alle af det der sker derhjemme. I en familie er det jo de voksnes ansvar, at børnene trives og har det godt - det lyder som om, din papfar glemmer det.

Det er vigtigt, at din mor bliver helt klar over, hvor meget det påvirker dig. At du er utryg ved din papfar og det påvirker din selvtillid også i skolen. Selvom hun elsker din papfar, så elsker hun også dig og er din mor. Når hun siger, at du er latterlig og overdriver, så tænker jeg, at det er fordi hun ikke forstår, hvor ondt det gør på dig. Mon du kan vise din mor meget tydeligt, at du har brug for, at hun lytter til dig? Hvordan ville det være, hvis du sagde til hende: ”Mor jeg vil gerne tale alene med dig om noget vigtigt. Hvornår kan det passe dig, at vi gør det?” Når I så skal tale sammen, så kan du vise hende det brev du har skrevet, og måske også svaret. Tror du det kunne være en måde, du kan få en god snak med din mor?

Måske har du talt med din far om det der sker hjemme hos mor, og mon dine forældre talt om det sammen? Ellers vil det måske være et forslag, du kan snakke med din far om, så han kan snakke med mor om det? Uanset hvad der er sket, så lyder det til, at du har det rigtigt godt og hos din far og din papmor. Måske er det tid til, at du skal være mere hos din far - du har i hvert fald ret at bede om, at aftalerne laves om. Det kan være en ide at ringe til børnenes skilsmissetelefon på 20600550 og få en snak med en rådgiver fra Statsforvaltningen - du kan læse mere her:  http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8905 . Du kan fortælle om din tvivl, om du skal bo hos far eller mor og hvorfor du har det sådan. 

Selvom om du nævner, at det måske er latterligt, så er det helt bestemt godt og stærkt, at du kan mærke på dig selv, hvad der er godt for dig og hvad der ikke er det. Det er en god idé at snakke med nogen andre, og du har jo allerede prøvet mange ting for, at det skal blive bedre - uden at det er blevet bedre hjemme hos mor. Måske har du også brug for at snakke med veninderne og dine lærere om det. Måske har de også set, at du ikke er lige så glad som tidligere. Din lærer kender måske både dine forældre og papforældre, og kan derfor give dig gode råd og støtte - også med de ting, der sker i skolen.

Vi har talt med mange børn i skilsmissfamilier og de giver gode råd til både forældrene og til stedforældrene, og fortæller om hvordan de har det - prøv at kigge:  https://bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/foraeldre/bornepanelet/bornerad-nye-familier  Det kan også være, at du og din mor og meget gerne din far, sammen kan læse og se de små film.

Jeg håber, du er blevet mere klar på at tage et skridt mere, og med de styrker du har, så tror jeg, at du nok skal få talt med nogen som kan støtte dig i det, du  føler er mest rigtig for dig.

De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen