Kære J
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du føler, at dit liv ikke er som en dans på roser. Jeg beundrer dig for, at du har orket at skrive et brev. Jeg tænker, at du stiller et super godt spørgsmål og jeg vil give dig nogle ideer til, hvordan du kan finde ud af, hvad pointen med dit liv er.
Jeg tænker en pointe er, at du får et bedre forhold til din far. Din far er selvfølgelig vigtig for dig, fordi han er din far. Men han bliver særlig vigtig for dig, fordi din mor er død. Ved din far, at du føler, han har ændret sig? Og ved han, at du bliver ked af det, når han er ked af det? Din beskrivelse af, hvordan det påvirker dig, er så fin, så du kan jo overveje at fortælle det til ham.
Det er helt normalt, at man bliver påvirket, når ens forældre er kede af det. Jeg tænker på, om du synes, det er din opgave at gøre ham glad ved at sige noget sjovt? Jeg kan godt forstå, at du gerne vil se din far glad, men jeg tænker, du skal passe på med, at det ikke bliver dit ansvar at gøre ham glad. Prøv at tænke på det på den måde, at det ikke er dig, der gør ham ked af det. Og hvis du er i tvivl, så prøv at spørge ham.
En anden pointe er, at det er vigtigt, du har et sted, hvor du kan "møde" din mor. Kan du finde et andet sted end hendes gravsted, som du kan gøre til et fælles sted for din mor og dig? Var der noget, som din mor syntes særlig godt om? Fx en bestemt type blomster, som du kan finde i nærheden af, hvor du bor. Eller et sted, som du tænker, din mor ville have syntes godt om. Du kan skrive et brev til din mor og fortælle hende, at det nye sted skal fungerer som et gravsted for hende, hvor I kan "mødes".
En tredje pointe er, at det er vigtigt at have nogen at dele sorgen med. Kender du sorggrupper? Det er grupper hvor børn der har mistet mødes og taler om, hvordan det er at have mistet, hvordan det er at savne, og hvad de ellers har brug for at tale om. I sorggrupper kan børn møde andre, som har oplevet det samme som dem og som derfor forstår dem. Din far kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor der er en sorggruppe, som du kan være med i. I kan fx spørge din læge.
Det er ikke rimeligt, at der bliver brugt stødende ord imod dig, og det er ikke i orden at kalde dig lokum. Det er godt, du reagerer på det. Ved lærerne på din nye skole mon, at du er blevet kaldt det, og ved de, at du er blevet mobbet tidligere? Alle bliver kede af det, hvis de bliver kaldt stødende ord, men det kan ramme dig særlig hårdt, fordi du har oplevet at blive mobbet tidligere. Prøv at tænke på, hvilken lærer du føler dig mest tryg ved, og om du kan fortælle det til ham eller hende. Hvis du synes, det er svært at finde ud af, så kan det måske være en hjælp at ringe til os på 116 111 og snakke lidt videre med en rådgiver om det hele.
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer, som jeg håber, du kan bruge. Jeg ønsker virkelig for dig, at du finder pointen i dit liv. Jeg tror på det, fordi dit brev viser mig, at du har styrke til, at gøre noget ved, hvordan du har det. Det er så sejt.
De kærligste tanker fra BørneTelefonen
