Mobning, sælvværd… eller hvad det nu er…

Hej… hvem det nu er der læser det her:)
I starten af det her skoleår startede der tre nye piger i klassen, i starten var hele klassen selvfølgelig åben og imøde kommende over for de nye piger.Det to af pigerne faldt hurtigt til, og fandt ligsom deres plads i klassens hiaki(ved ikke om det er sådan det staves). 
problemet var bare at den siste ikke rigtig kunne finde ud af det med at falde til. Hun ville ikke finde sig i klassens miljø og ville lave om på ting, som for os andre var som uskrevende regler. En mening har ofte ikke let ved at falde i god jord når det som i vores klasse var en mod enogtyve. Pigen blev let provokeret og har op til flere gange trute forskellige i klassen. hun er højt råbende og lyver sig gerne til opmærksomheden. 
Nu for jeg det til at lyde som om hun hele tiden var sådan, og at jeg bare er den onde tøz fra klassen. Men det må i jo selv finde ud af om jeg er.Derfor var det for klassen ikke nemt meget hurtigt at udstøde pigen. og der gik heller ikke længe inden dem i klassen blev grovere i sproget ved hende. drengene begyndte at sige “ad” hvis de rørte noget hun havde rørt. Der for var jeg selv hurtig til at søge hen til pigen(se selv ikke den onde:P), jeg har aldrig kunne lide at bestemme, og kunne derfor bedere fungrer med hende. 
Jeg har altid troet på at alle har en god side. Pigen var som sagt ikke så godt kørdene med det siocale, derfor var det vigtigt at man var sammen med hende på den rigtige måde(det som klassen endnu ikke havdde lært)men netop derfor var det jo mit job at, være den hun gik sammen med i frikvaterne, den hun snakkede med osv…
Selvom det med klassen sikkert har taget hårdt på hende, tog(tager) det også hårdt på mig. Jeg havde selvfølgelig stadig mine veninder i klassen, som jeg nærmest var hel afskåret fra. Jeg ved ikke om man kan forklare det på den her måde… Det var som om hun ikke kunne stå selv, og selvom det var hårdt at skulle kæmpe sådan for, så var det endnu hårde at skulle være den der holdte hende oppe nu hun ikke kunne selv.
Derfor begyndte jeg også at være meget trist, og der skulle næsten ingenting til at knække mig. Jeg følte at det var mit ansvar at klassen skulle fungere.Heldigvis går det lidt bedere her efter vinterferien, mærkelig nok er det meget p.g.a en opgave i skolen. Jeg valgte at skrive om emnet Mobning og derfor fandt ud af meget om hvad man kunne gøre ved det.
Jeg har det stadig svært, f.eks. den anden dag brød jeg sammen da pigen og en anden af pigerne kom op af skændes. mest af alt fordi jeg føler det som en hån, jeg knogler så hårt for at hun skal komme ind i klassen, og så ødelægger hende og andre det ved at komme op og skændes.De pisser på det arbejde der slider mig ned indenvendig.
Heldigvis har jeg og en veninde snakket med klasselæren:)Jeg ved ikke om der er noget problem i det her, men vil bare også meget gerne have andres syn på sagen. Selvom jeg selvfølelig gerne vil have et svar, er det en stor hjælp i sig selv bare at skrive det ned og komme af med nogle af mine frustrasioner*Tak for hjælpen.