Kære K......Tak for dit brev, hvor er det dejligt, at du har overskuddet til at bede om hjælp – det er tit den allerbedste start for at kunne få det bedre. Først får jeg lige lyst til sige, at selvom man er alternativ og ser anderledes ud end gennemsnitsdanskeren, så giver det aldrig nogen andre ret til at drille eller pege fingre af én. Vi har alle lov til at bestemme, hvordan vi gerne vil se ud, det skal andre ikke dømme os på. Så hvis du kan, må du prøve at lægge skyldfølelsen fra dig, for den er slet ikke berettiget.Egentlig så lyder det jo rigtig dejligt for dig, at du er flyttet skole, hvor det hele virker bedre og du har allerede fået et tillidsforhold til din AKT-lærer, det er super godt at høre. Du lyder som en pige, der er god til at mærke sig selv og også til at sætte ord på, når bare du står overfor en person, hvor du har lyst til at fortælle, er det rigtigt? At du endnu ikke har fortalt din AKT-lærer om din selvskade, synes jeg egentlig er ok, da vi jo oftest fortæller lidt af gangen til de mennesker, vi betror os til. Samtidig synes jeg det lyder som om, du egentlig gerne vil fortælle det til hende og måske også for at få hjælp til at stoppe med det, er det rigtig forstået? For hvis du har det sådan, så tror jeg, det kan være en stor lettelse for dig, at fortælle hende det og dermed få noget af ansvaret lagt over på hende. Det kan være en rigtig stor byrde at bære alene og bare det at få en anden til også at tage ansvar for, at du får det bedre, kan give dig fornyet energi til at få det bedre.. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at sige, men måske hvis du starter med at sige dét til hende – at du har noget, du gerne vil fortælle hende, men det er rigtig svært for dig at få startet på. Nogle vælger at lukke øjnene, når de skal fortælle noget, der er svært og andre skriver det ned og beder den anden person om at læse det – Der findes masser af muligheder for at sige svære ting og de er alle rigtige, bare det virker for dig. Nogle gange kan det også hjælpe at forestille sig, hvordan den anden vil reagere – hvad er den værste reaktion hun kan komme med og hvad vil være den bedste? Så kan man forberede sig lidt på situationen..Du skriver, at dine forældre ikke ved, hvorfor du skiftede skole og heller ikke kender til dine bekymringer omkring din selvskade.. Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvor meget man fortæller hinanden og bruger hinanden til at tale om svære ting. Umiddelbart lyder det ikke til, at I taler så meget om den slags i din familie, er det rigtigt? Hvis man ikke er vant til at høre sine forældre tale om svære ting eller måske at de spørger til, hvordan man sådan rigtig har det, så kan det være svært at være barnet, som skal starte på den samtale.. måske er det derfor, de ikke kender til dine bekymringer? Måske misforstår jeg det helt.. Men de fleste forældre vil rigtig gerne vide, hvordan deres barn har det – også selvom de måske først blive kede af det over at høre det ikke bare er superduper og måske bliver de også kede af, at de ikke selv har været opmærksomme på, hvordan du har haft det.. Men når det først er overstået, tror du så dine forældre vil støtte dig og gøre hvad de kan for at hjælpe dig eller hvordan tror du de vil reagere? Måske kunne det være en god idé at få din AKT-lærer til at hjælpe dig med at tale med dine forældre? Hun kunne måske komme hjem til jer en dag eller I kunne komme over på skolen? Det kan også være, at det vil være fint, hvis hun bare på forhånd hjælper dig med at forberede, hvordan du skal få taget hul på snakken med dine forældre? Jeg tænker, at det er dig, der skal mærke efter i din mave, hvad du har brug for hjælp til fra hende og hvad du gerne vil gøre selv.Jeg tror i hvert fald, det er i hvert fald vigtigt, at du holder fast i din følelse om, at du gerne vil stoppe med at lave selvskade og at du har brug for hjælp til det, for det kan være rigtig svært at stå med alene. En anden mulighed kunne også være, at du tager dit brev og mit svar med hen til din AKT-lærer og så taler I ud fra det? Kunne det være en idé?Jeg håber, at du har fået lidt mod at gå videre med, så du kan blive ved at være i den gode udvikling, du lyder til at have startet på. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvis du har flere spørgsmål..Bedste hilsner fra BørneBrevkassen
