Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobning og hjemmet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år. Tak for dit brev til BørneTelefonen, det er super flot af dig, at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, du har fået nok, og at du ikke vil finde dig i, at de andre behandler dig sådan.Det er ikke okay, at de andre i skolen mobber dig. Jeg tænker på, om du har en lærer, der er særlig sød eller en, som du snakker godt med? Kan det være en ide for dig at tale med ham eller hende om, hvordan du har det i skolen? Måske går du i en klub, hvor der er en af de voksne derhenne, som du kan tale med? Hvad tænker du om den mulighed for dig?På mange skoler er der en særlig lærer, som er AKT lærer. Det betyder, at det er en lærer, som du kan tale med om, hvordan du har det på skolen. Hvis du ikke ved, hvilken lærer, der er AKT lærer på din skole, er det muligt for dig at spørge din klasselærer eller sekretæren på kontoret om det.Jeg kan høre på dig, at det er vigtigt for dig at have det godt med dine forældre, og at I kan have det rart sammen uden at skændes. Det lyder også som om, du savner at være mere sammen med din far, og at han betyder meget for dig.
Er det en ide for dig at vise dine forældre dit brev fra vores brevkasse, så de kan se, hvordan du har det? Måske ved de slet ikke så meget om, hvordan du oplever det henne i skolen... Har du talt med dem om, at du bliver mobbet? Det kan tit være en rigtig god hjælp at tale med sine forældre derhjemme om dumme oplevelser henne i skolen. Både fordi ens forældre så ved, hvad det er for oplevelser du har i skolen, men også fordi det kan forklare, hvis du af og til er ked af det eller bliver lettere sur derhjemme. Måske kan dine forældre hjælpe dig med at tage kontakt til dine lærere, er det en ide for dig?Når din fars arbejdstider er sådan, at I ikke ser så meget til hinanden, kan I sammen lave nogle aftaler om, at du eksempelvis må ringe til din far, eller måske skype med ham? Hvordan mon det er med weekenderne, arbejder han også der? Eller kan I lave aftaler om, at I laver noget sammen der?Når din mor og du skændes, hvad mon det så mest er omkring? Måske kan du og din mor sammen gå en tur, hvor I taler om, hvordan I hver især oplever det derhjemme, hvad tænker du om den ide? Det kan også være, at du kan skrive et nyt brev til hende, hvor du fortæller om, hvordan du oplever jeres hverdag, er det en mulighed for dig?Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver derinde.Mange kærlige hilsnerBørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat