Kære dreng
Tusind tak for dit brev og for din fine, præcise beskrivelse.
Du deler skæbne med mange unge mennesker. Der er mange, der har det på samme måde som dig, der er bare ikke ret mange, der tør komme ud af busken og fortælle om det. Det er bare altid sådan, når man kigger på en ganske almindelig 8. eller 9. klasse, at der er nogen der er populære, og der er nogen der ikke er det. Dem der er populære, har sjældent gjort sig fortjent til det, det samme kan man sige om dem der ikke er så populære, de har heller ikke gjort sig fortjent til det.
Vi bliver født som små mennesker, der alle sammen ser forskellige ud, vi bestemmer ikke selv hvordan vi ser ud, og vi kan heller ikke rigtig ændre særlig meget på det i løbet af vores liv. Men når livet er ved at være gået, og man sidder og gør regnskabet op, så finder vi alle ud af, at et lykkeligt liv ikke skabes ud fra, hvor populære vores omgivelser synes vi er. Det skabes ud fra, hvad vi vælger at bruge vores liv til.
Nå, det var en lidt lang indledning. Jeg vil bare så gerne have, at du forstår, at det i bund og grund ikke har noget med dig at gøre, at du ikke er populær. Jeg synes, det virker som om, at du er tro mod dig selv og gør de ting, som du tror på. Det skal du for alt i verden blive ved med. Det er en af de bedste kvaliteter, som et menneske kan have. Det er faktisk også den kvalitet, der gør andre mennesker mest nysgerrige og dragede af os. Hvis du fastholder din måde at være på og beslutter, at du er god nok, som du er, så skal du nok få den medgang i dit liv, som vi alle sammen fortjener. Det er ikke sikkert, at det er lige nu, at du bliver ”populær”, men det skal nok komme på et tidspunkt.
Ift. at du bliver drillet i skolen. Så er det ikke noget, som jeg synes, at du bare skal acceptere. Det er på ingen måder okay, det er absolut noget, som der skal gøres noget ved. Det vigtigste du kan gøre her og nu, er at du undgår at lade dig påvirke af det. Ryst på hovedet af dem, og tænk på at de må være mennesker, der ikke er særlig gode til at tænke sig om. Det bliver deres problem på langt sigt, men det må de selv håndtere til den tid. Derudover, så synes jeg, at du skal få talt med dine forældre om det. Kan du det? Simpelthen fortælle dem nogle af de ting, som du har skrevet herind. Hvis det er svært, så kunne du måske vise dem brevet, du har sendt. Det er mit håb, at dine forældre kan hjælpe dig til at slappe lidt af omkring det. Derudover kunne I måske snakke om, hvad du ellers kunne gøre.
Hvis det nu simpelthen bare er for umuligt at få talt med dine forældre om det, kunne du så tage snakken med en lærer i stedet (det synes jeg nu faktisk også, at du skal få gjort, selv om du får en god snak med dine forældre). Din lærer bør få den slags ting at vide, fordi det er ret vigtigt for en skole, at der ikke foregår sådan noget. Igen kunne det være en mulighed at vise dem dit brev..?
Jeg håber, at du får taget hul på snakken. Jeg synes, du er ret god med ord, så derfor tænker jeg også, at det er ting der kan løses, hvis I taler sammen om det.
Du er selvfølgelig velkommen til at skrive herind igen, ligesom du kan skrive til os på BørneChatten
http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
, eller du kan ringe eller sms'e herind på BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen