Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mobning ender i vredesudbrud der resulterer i vold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt høre, at du er fyldt af mange tanker i øjeblikket om mobning, vrede og sorgen over tabet af din søster, det er bestemt meget forståeligt at du synes det er hårdt, og specielt fordi du har fået hjælp, selvom du har søgt hjælp hos de voksne. Det er både sejt, modent og viljestærkt at du skriver herind for at få styr på vreden, stor ros for det til dig fra mig.
 
At blive mobbet har stor indflydelse på hvordan vi har det, og mobning kan have stor indflydelse på hvor meget overskud vi har til at klare de ting der sker i vores hverdag. For mange mennesker kan det føles som en sorg, for man føler måske at man er mindre værd som menneske fordi man bliver mobbet, man har det måske som om man mister den glade sorgløse dreng. Mobning lægger et stort pres på den der udsættes for mobning, så det kan være så svært at beherske sig, når det bliver ved selvom man prøver at gøre alt det bedste man kan. Reaktioner på mobning er ikke uden grund. De er et forsøg på at sige fra, at vise det er for meget og de skal stoppe. Det der desværre ofte sker, når man reagerer på noget som rent faktisk ikke er ok er at, man risikerer at blive den, der får skæld ud eller nogen (de voksne på skolen) synes man er for vred, for vild, for sur, for voldsom eller andet. Det er som om, at de glemmer at se på, hvordan du har det - hvordan det er være udsat for mobning og endda samtidig være i sorg over at have mistet din lillesøster. Kan du følge mig i det, jeg skriver til dig?  

Du har mistet din lillesøster. At miste en man har så kær og er så nær på, har bestemt en stor betydning for dig og din familie. Familien er ramt af en stor sorg. En stor sorg kan godt være svær at rumme indeni, og det kan føles meget voldsomt med de mange følelser der presser på. Men der er flere ting der afgør om vi tillader os selv at være kede af det. Sandsynligvis er hele familien i sorg og derfor kan ens egen behov for at snakke og græde, ”drukne lidt” i at hele familien er meget kede af det. Kunne det tænkes, at det er sådan hjemme hos jer, at fordi hele familien er kede af det, så er der ikke rigtig er plads til dine ked af det følelser?

Selvom vi prøver at glemme, så glemmer vi ikke mennesker der har betydning for os. Vi kan stadig sørge og savne, og specielt hvis vi ikke har haft mulighed eller har tilladt os selv at bearbejde sorgen. Sorg og savn tager tid. Man kan ikke sætte tid på sorg, men kan lære at leve med den. Man kan sige, at man ikke altid kan eller skal kommer over sorgen - komme over tabet, men vi kan komme igennem og leve videre med dem vi har mistet, og give dem plads i vores hjerter.

Hvis man ikke bearbejder sorgen - deler den med andre og snakker sammen, kan det føles som om den fylder det hele, og at den er der hele tiden og aldrig går væk, for man bliver måske hele tiden mindet, om dem man har mistet. F.eks. Hvis du ser en andens lillesøster, så bliver du mindet om, at du ikke har mulighed for at få et smil af din lillesøster.

Den vrede du oplever, kan sagtens være et udtryk for, at der er nogle følelser som du skal arbejde med. Vreden kan være et tegn på, at du er i sorg og der er store og mange følelser i gang. Sorgen over tabet af din søster og sorgen over at blive mobbet. Jeg tænker, at for at arbejde med vreden, må du begynde at arbejde med sorgen. Noget tyder noget på at den måske ikke er blevet bearbejdet, det vil sige, at du ikke rigtig har haft mulighed for at være ked af det og følt, at det var i orden at være ked af det og snakke om dit tab. Du kan eventuelt begynde at snakke med nogle om hvordan du har det. Eventuelt finde flere forskellige mennesker at snakke med, for man har tit brug for at sige de samme ting igen og igen. Jeg tænker, at selvom dine forældre nok også er rigtig kede af det, så er det en god ide at snakke med dem også, for det kan godt være en lettelse, at man i familien kan trøste og hjælpe hinanden. Det er helt ok at græde og være kede af det, det håber jeg du giver dig selv lov til at være.

Nogen gange kan man blive meget bekymret for sine forældre, og som barn komme til at gemme sin sorg væk, for at ikke at bekymre sine forældre mere. Mon du kan genkende det? Hvis det er sådan du har det, er der måske en anden i familien eller måske i familiens vennekreds du kan snakke med? Få eventuelt en tid hos skolepsykologen eller find en lærer eller pædagog, som du kan tale med, gerne en person du har tillid til. Eventuel kan du tage dette brev med, hvis du tænker at det kan være svært at få beskrevet dine følelser, måske som en hjælp til at komme i gang med at snakke om det der virkelig har været svært og gjort ondt. Det kan også være, at du har brug for at andre unge at snakke med om sorgen - måske vil http://www.bornungesorg.dk/  være et godt sted at læse mere om sorg og reaktioner, og hvad andre har gjort og oplevet.  

 

Med hensyn til mobning, så kan jeg godt forstå hvis du tænker, at det ikke er en realitet at det stopper, for du har bedt om hjælp, uden at der er sket noget. Herunder skriver jeg lidt om mobning, at det faktisk er skolens og lærerens ansvar at der ikke foregår mobning.

Når mobning foregår, kan det føre til at man føler sig ensom og ignoreret og man tit kan føle sig ked af det. Den der udsat for mobning begynder måske at tro på, at han selv er ude om at han bliver mobbet, for hvorfor sker det ellers lige for ham. Samtidig oplever mange, at ingen gør noget for at få mobningen stoppet, hverken lærere, forældre eller de andre skolekammerater. De er ligesom om, at man står helt alene i det, uden rigtigt at kunne gøre noget...

I virkeligheden er mobning et udtryk for at der er noget andet i klassen eller skolen, der ikke fungerer godt, og det er bestemt ikke den der bliver mobbet der er noget galt med. Ofte sker mobning i en klasse, hvor klassens elever ikke har lært at være sammen på en ordentlig måde og der er en utryg stemning. En utryg stemning kan handle om mange ting, både mellem eleverne og melleme elever og lærere. Det er altså ikke dig, der er noget i vejen med, men klasseklimaet - den måde I er sammen, den måde I taler sammen, lægger pres på hinanden, og det gælder både elever og lærere!

Man kan sige at den der bliver mobbet, bliver brugt til at opretholde et dårligt mønster i klassen, hvor der er så stor utryghed, at der altid er mindst én, der skal holdes udenfor - udsættes for mobning

Jeg skriver dette til dig, for at fortælle dig, at du på ingen måde er skyld i, at det lige er dig der mobbes, og at du på ingen måde, har fortjent at blive mobbet. Når mobningen alligevel er sket, så er det fordi andre mennesker har det skidt og har haft brug for at mobbe dig, så de selv kunne føle sig stærkere/mere populær. I bund og grund har alle det ikke helt godt i en klasse, hvor der mobbes!

Jeg syntes bestemt, at du skal fortælle dette til din lærer igen, fordi det er lærerens opgave at sørge for, at der er et godt sammenhold og god trivsel i klassen og at alle behandler hinanden godt. Du kan eventuelt sige det til læreren samtidig med, at du giver læreren dette link  http://www.bornsvilkar.dk/temaer/mobning/hvad-kan-du-goere/stop-mobning.aspx#.VU3Dmfntmko  Her kan man også finde gode trivselsøvelser, som læreren kan lave med hele klassen.

Hvis din lærer ikke tager det alvorligt, kan du vise læreren dette brev. Det er så vigtigt at du har det godt i klassen. Hvis din lærer kikker på Børns Vilkårs hjemmeside, kan din lærer læse mere om trivsel i klassen. Din lærer er også meget velkommen til at ringe herind til på 35555559 og snakke med os. Mon det er muligt at få sagt det til din lærer eller er det muligt, at dine forældre støtter dig i at snakke eller skrive til dine lærere - eller måske en anden voksen i din familie? 

Jeg tænker på, om du går du til en sport eller anden fritidsinteresse? Det kan have en positiv effekt på humøret og det kan give dig energi at bruge dine evner og muskler at have en sport eller hobby at gå til.

Jeg håber, dette svar gav mening, og at du kan bruge det? Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen 116111 eller chatte med os, hvis du har brug for at snakke eller få nogle andre ideer.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat