Kære dreng på 14 år
Mange tak for dit brev.
Hvor er det dog strengt af de drenge, der generer dig. Det lyder lidt som om, de ikke har lært hvordan man behandler hinanden. Rigtig godt du fik ideen at skrive til brevkassen. Jeg vil komme med nogle forslag, så det kan stoppes.
Mobbepolitik og hjælp fra lærerne
Det med dødslisten vil jeg anbefale dig at tale med en lærer om, for det hører ingen steder hjemme, at en elev skal gå og være bange for at komme på den.
Det kan sikkert være sjovt med visse former for lister, men denne her lyder virkelig ubehagelig. Og hvis nogen ligefrem risikerer mobning på grund af den, så kan man næsten sige, at den er ulovlig.
Alle skoler i Danmark skal have en mobbestrategi; altså en handleplan, der træder i kraft, hvis der opstår mobning på skolen. Derfor skal de også handle på det, hvis nogen er bange for dødslisten, som på ingen måde lyder sjov. Skolen har pligt til at forebygge og standse mobning.
Jeg er også helt sikker på, at ingen skole vil acceptere, at man diskriminerer andre ved at bruge ordet bøsse som et skældsord. Derfor håber jeg du vil tage fat i en af dine lærere og fortælle om de ting du oplever, så det kan stoppes.
Hjælp fra elevrådet
Hvis I har et godt elevråd på skolen, kunne du spørge, om de vil drøfte dødslisten på deres næste møde. Du er helt sikkert ikke den eneste, der er bange for den liste. Og det vil være en naturlig ting at tale om i elevrådet.
Måske har elevrådet en postkasse, du kan lægge et anonymt brev i, hvis det er svært at få det sagt. Eller du kan spørge, om nogle af dine venner vil tale med elevrådet om det. De behøver jo ikke sige, at det er dig, der gerne vil have, at de taler om det.
Du kan også selv gøre noget
Det kan være mega svært, men nogle gange er den bedste hjælp den, du selv kan yde.
Hvis du har modet til det, kunne du beslutte dig for at face de drenge, der generer dig. Måske ikke alle på én gang, men én ad gangen, når du støder ind i dem alene.
Jeg ved, at andre har haft rigtig gode erfaringer med stille og roligt at spørge: Hvad har jeg egentlig gjort dig? eller Hvorfor kalder du mig egentlig bøsse eller hvad det nu kunne være?
Og hvis du ikke har gjort noget og heller ikke har været provokerende, kan den anden jo dårligt give dig andet svar end "ikke noget" eller "det ved jeg ikke".
Derefter kunne du så spørge, om I ikke skal være gode venner. Sådan et spørgsmål er svært at svare nej til, hvis man ikke har nogen grund.
Og hvis du indimellem har sagt noget tilbage, så kan du jo starte med at sige undskyld for det, du har sagt til dem. En undskyldning fungerer ofte som en automatisk opfordring til, at den anden også siger undskyld. Især hvis det er under fire øjne.
Mobning er magt - men det er mod også
Hvis nogen går og generer andre, så føler de formodentlig, at de er ovenpå og har magten. Og så glemmer de at tænke over, hvad de gør ved andre. Det bliver deres helt normale måde at være på, og hvis ingen siger dem imod, så bliver de ved.
Hvis du så stille og roligt henvender dig til dem med de ovenstående spørgsmål, er de nødt til stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.
De, der har magten, har den kun, hvis andre giver dem lov til det. Og det kan jeg høre, at du ikke har lyst til.
Det er helt unfair og burde slet ikke være nødvendigt, men jeg tror, at du du skal prøve, om du kan genvinde magten over dit eget skoleliv. Og det kan du ved at sige fra og/eller ved at bede om hjælp.
Det er dog også vigtigt for mig at understrege at mobning/drillerier er de voksnes ansvar. Derfor vil jeg også anbefale du taler med dine forældre om det du oplever, så de kan støtte dig og måske hjælpe dig med at få talt med dine lærere og ikke mindst give dig tryghed, så du igen kan nyde dit liv, dine venner og skolen. Måske du kan vise dine forældre dit brev til os og mit svar, det kan være et godt udgangspunkt for denne vigtige snak. Og så kan du anbefale dine forældre at gå ind på vores hjemmeside via dette link: www.bornsvilkar.dk/Temaer/Mobning/Hvad-kan-du-goere/stop-mobning.aspx#.VRqPcChh7og, hvor de kan finde råd til hvad de kan gøre.
Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, her sidder rådgivere ved telefonen, chat eller sms, klar til at hjælpe dig videre.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget. Stort held og lykke med det!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
