Kære dreng på 13 år
Det er slet ikke okay, at de andre mobber dig i skolen! Uanset hvad, så er der ingen gode grunde til at mobbe, så det er en rigtig god fornemmelse du har af, at det på ingen måder er ok!
Hvor er det bare stærkt og modigt, at du tør sige noget til dem og spørge dem om, hvorfor de gør det. Det er absolut ikke mange, som tør gøre det. Det får mig til at tænke på om der er nogle lærere på din skole, som har set eller hørt om det, du bliver udsat for? Mon du også har turde sige det til din lærer eller andre voksne omkring dig? For det er nemlig sådan, at din lærer skal sørge for, at du har det godt i skolen, og mon din skole har en mobbepoltik - det skal skoler have. Måske du kunne have mod på at tale med din lærer om det eller skolelederen, eller skrive det på intra til både din lærer og skoleleder? Det sker at lærere og andre voksne ikke lægger mærke til, at der er nogen der mobber og nogen som ikke har det godt i klasen. Derfor er det vigtigt, at man fortæller det til dem, så de kan hjælpe klassen med at trives og have det godt sammen - det er de voksnes ansvar at sikre trivsel og det er trygt at være i skolen.
Jeg kan faktisk godt forstå, at du tabte hovedet den dag til rundbold. Det er slet ikke okay, at de siger sådan nogle ting til dig og presser dig på den måde. Man kan måske sige, at det blev for meget for dig at holde til, og en måde at vise dem, at nu er det bare for meget?! Måske blev du også rigtig ked af det og sur på din klasse? Ud fra dit brev lyder det som om, at det ikke var med vilje, at du kom til at smide med battet, mon det er rigtigt? Nogen gange når man bliver meget sur og ked af det, kan man godt komme til at gøre ting, som man egentligt ikke ville gøre, men kom til fordi presset er for stort og tungt.Mon det var det der skete for dig den dag? Desværre kan det komme til at se ud som om, at det var dig der bare flippede ud, hvis man ikke ved hvorfor det skete og hvad de andre havde gjort...mon der var nogle voksne som så og hørte det hele, og talte med dig og de andre i klassen. Jeg håber, der var en lærer tilstede eller en gårdvagt, som kan hjælpe med at du bliver forstået og ikke bare skældt ud?
Jeg ved fra andre børn og unge, at det har hjulpet dem at gå eller løbe væk fra dem, som har mobbet dem, når de har sagt nogle ting til dem, som de er blevet kede af. Det kan være en idé at gå hen til en lærer med det samme og fortælle om det - mon det også kunne hjælpe for dig?
Det lyder til, at du i lang tid har gjort det bedste du kan for at stoppe mobberiet, og jeg tænker faktisk, at det er tid til at tale med dine lærere eller en andre voksne om det. Hvordan mon det ville være for dig?
Du kan fortælle dine forældre, hvordan det er i skolen, så kan de hjælpe dig med at tale med din lærer om det eller skolelederen? Hvis det er lidt svært at fortælle dine forældre, kan du måske prøve at vise dem både det brev, som du har skrevet og mit svar, mon det vil være hjælpsomt for dig? Selvom det er ferietid nu, så er det vigtigt, at der bliver talt om det.
Når du skriver, at det er hele din klasse som mobber dig, så tænker jeg på, om der er nogen i parallelklassen, en nabo som også går på din skole, nogen til en fritidsaktivitet eller et andet sted, som du har det godt sammen med? Måske du kan være sammen med dem i frikvarterne og efter skole, indtil det bliver bedre med din klasse? Mon det kunne være en idé, som du kan bruge?
Jeg synes, du lyder til at være en dreng som har stærke værdier og holdninger til, at man skal være en god kammerat og snakke sammen, så man kan have det godt sammen. Det håber jeg virkelig, at de andre i din klase også får øje på er den rigtige måde at være en god klassekammerat. Det er så sejt og super modigt af dig, at du bliver ved med at snakke med dem om det, og jeg håber, at du får talt eller skrevet med dine forældre, din lærer eller skoleleder om det.
Du er også velkommen til at ringe/sms'e anonymt og gratis ind til BørneTelefonen på telefon 111116. Her sidder vi en masse søde rådgivere, som super gerne vil tale med dig om det.
Mange knus og tanker fra BørneTelefonen
