Brev

mobning

jeg er en pige der er blevet mobbet = hvad skal jeg gøre?

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 10 år.

Tak for dit brev. 
I dit brev kan jeg ikke se, hvem det er der har mobbet dig, og jeg ved ikke om det er i skolen eller andre steder, du er blevet mobbet. Men uanset hvad, så er det vigtigt, at få talt med nogen om det her, så du kan få noget hjælp. For det er selvfølgelig ikke er i orden, at du bliver mobbet. Mobning skal helt klart stoppes - jo før jo bedre.

Nogle børn kan have held til at sige fra overfor mobning, hvis ikke det har stået på i så lang tid. Det kan være, at du selv eller måske med hjælp fra nogle af dine venner, kan få sagt fx "Stop, jeg vil ikke mobbes," til den/dem som mobber, således, at du viser at mobning ikke er i orden og at det påvirker dig.. Eller du kunne måske spørge personen, som har mobbet dig, hvorfor personen mobber eller har mobbet? For det er ikke sikkert at personen er klar over, at du føler dig mobbet? 
Men hvis mobningen har stået på i længere tid, så kan det som regel ikke klares uden hjælp fra de voksne... Hvis mobningen fortsætter, og du ikke tror på at du selv kan stoppe det, så vil jeg råde dig til at snakke med dine forældre eller finde en lærer. Så tror jeg, det er vigtigt, at du fortæller, hvad du oplever, hvor længe det har stået på, og at du samtidig får sagt, at du har brug for hjælp til at stoppe det! Det er nemlig de voksnes ansvar at sørge for at de grupper børnene er i fungerer og at er er plads til alle. 
Jeg håber, at mit svar kan give dig en ide om, hvad du skal gøre.. Ellers er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få gratis rådgivning til hvilke muligheder der ellers kunne være for dig. 
Kh BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat