Brev

Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har skrevet herind. Du har ret til at have det godt i skolen, så det skal du have igen.

Du skriver, at det både er nogen fra din egen klasse og nogle fra 8. klasse, som driller dig. Mon der er nogen omkring dig, som ikke driller dig? Det kan f.eks. være i klubben, fritidsaktiviteter, nogle i din egen klasse eller måske endda nogle fra din parallelklasse?

Det kan være, at du kan blive bedre venner med dem, som ikke driller dig og måske de endda kan hjælpe dig med at sige fra overfor dem, som driller dig?

Mon du har fortalt nogen, hvad der sker i skolen? Jeg tænker, at det vil være godt for dig at fortælle det til din lærer eller dine forældre, så de kan stoppe dem, som driller dig. Faktisk er det også sådan, at det er din lærers ansvar, at du har det godt i skolen. Mon du vidste det? Men for at din lærer kan hjælpe dig, bliver din lærer nødt til at vide, hvad der foregår.

Du kan f.eks. prøve at fortælle det til din lærer en dag efter skole, hvis I har haft ham/hende i sidste time. Så er der ro til at fortælle det stille og roligt, uden at de andre står og venter.

Måske du hellere vil starte med at fortælle det til dine forældre eller en anden voksen, som du er tryg ved. Hvis du synes det er svært at sige, kan du prøve at vise dem dit brev og mit svar. Mon det vil være hjælpsomt for dig?

Jeg håber, at du finder mod til at tale med en voksen omkring dig, så du kan få det godt igen.

Mange tanker og hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat