Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

 
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, at du ikke har lyst til at tage i skole, fordi du bliver drillet og er uvenner med din tidligere veninde. Jeg kan virkelig godt forstå, at det ikke er rart, og jeg håber, at mit svar kan være med til at hjælpe dig. 

 
Det er rigtig godt, at du fortæller de voksne, hvordan du har det og hvad der sker ovre i klassen. Din far skrev en besked til din lærer, men din lærer har ikke gjort noget. Ved du mon hvad der stod i den besked? Måske skal der bruges andre ord, for at din lærer forstår hvor slemt det er, og din lærer skal i hvert fald have at vide, at situationen ikke er blevet bedre.

 
En lærer har faktisk pligt til at hjælpe, når man fortæller, at man bliver drillet eller mobbet. Måske er det vigtigt, at din lærer får at vide, at du slet ikke har lyst til at gå i skole, sådan som det er nu. Kan dine forældre mon tage kontakt til din lærer og sige det eller skrive det igen?

 
Du fortæller, at du og din veninde har haft så mange problemer, at I ikke længere er venner. Ved dine forældre det? Ofte kan de voksne hjælpe med at løse de problemer, man har med sine venner og veninder, og hvis det er voksne, som kender både dig og din veninde kan de som regel komme med forslag, der passer godt til jer begge. 

 
Derfor kan det være en rigtig god ide at spørge din klasselærer, om hun vil hjælpe med, at du og din veninde får snakket sammen om problemerne. Det er vigtigt, at din veninde får at vide, at hun ikke må sende sådan nogle SMS'er til dig, som hun gør lige nu. Det kan være en god ide, at din venindes forældre får at vide, at I er uvenner, og at deres datter sender ubehagelige SMS'er til dig, så de kan sørge for, at det stopper med det samme.

 
Hun skal selvfølgelig heller ikke gå rundt og kigge surt på dig i skolen eller sige, at det var din skyld, at I blev uvenner. De voksne skal hjælpe jer med at komme godt videre. Du må ikke give op, men skal blive ved med at bede de voksne om hjælp til at løse situationen, indtil det bliver bedre.

 

Du kan læse flere gode råd til, hvordan man stopper mobning, på vores hjemmeside:  http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Mobning

 
Ring endelig til os på Børnetelefonen 116111, hvis du har brug for flere råd. 

 
Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat