Brev

Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Det lyder slemt, det du bliver udsat for i skolen. Det er da slet ikke i orden. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er irriterende, at du ikke bliver hørt, og du har ret i, at det ofte slet ikke er nok at sige stop, når mobning finder sted.

Det er forbudt at mobbe, og hvis der er mobning på en skole, skal skolen have en plan for, hvordan de vil gribe det an. Og den plan skal være mere omfattende end bare at sige stop. Sådan en plan kan f.eks. gå ud på at forsøge at ændre klassens dårlige måde at være sammen på. Det er nemlig det, det handler om, når der sker mobning. Tilfældigvis går det ud over dig, men hvis du ikke var der, ville det gå ud over en anden. Grunden til at mobningen finder sted, er altså ikke at du er lidt mindre end de andre, men at klassens sociale klima er utrygt, og det er det, der skal ændres. Når dine tidligere venner har trukket sig, er det formentlig fordi de selv er bange for at blive mobbet. Du kan læse mere om mobning på vores hjemmeside.

Det er godt, at du kæmper for, at det skal blive bedre for dig at gå i skole, for ingen bør have det, som du beskriver.

Hvor meget har du talt med dine forældre om din skolesituation? Jeg spørger dig, for hvis dine lærere ikke formår at ændre den, synes jeg, det er dine forældre, der må på banen. Enten ved at henvende sig til din nuværende skole med krav om ændringer eller ved at finde en ny skole til dig, hvis det er muligt.

At skifte skole kan sommetider være en god måde at komme videre i en fastlåst situation, men måske er det ikke det rigtige for dig. Det kan kun du selv og dine forældre vurdere.

Med hensyn til truslerne på FB, skal du vide, at du faktisk kan anmelde dem til politiet. Det er en alvorlig ting at true andre, og heller ikke noget, skal du finde dig i, men i første omgang skulle du måske bede dine forældre snakke med dem, der truer dig, eller med deres forældre.

Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller logge dig ind på UngeChatten, hvis du får brug for at snakke videre om din skolesituation.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat