Brev

Mobning

Hej

jeg har et problem. Jeg bliver mobbet først gik jeg på en skole der gik det fint nok men så flyttede vi og på den skole blev jeg bare så meget mobbet jeg kom hen på en anden skole og den skole jeg går på nu bliver jeg os mobbet

Ps ved ik hvorfor de mobber mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12
Tak for dit brev. Det er rigtig godt at du har fundet på at skrive til os, for du skal bestemt ikke finde dig i at blive mobbet. Det er ikke i orden og det skulle der gerne gøres noget ved, så du kan have det godt i skolen. Du spørger hvorfor det lige er dig der bliver mobbet? Jeg ved det ikke, men jeg ved at det aldrig er ens egen skyld, når man bliver mobbet. Det er altid et tegn på at der er noget i klassen som ikke fungerer godt, og så kommer det til at gå ud over nogen.Jeg tænker at du og dine forældre hurtigst muligt må snakke med din lærer om at der skal sættes en stopper for mobningen. Du må fortælle dine forældre om hvad der foregår, hvis du ikke allerede har gjort det, og så må de tage kontakt til din lærer. Lærerne kan også få hjælp til klassen i forhold til mobning, hvis de gerne vil have det. Du kan sige til din lærer at hun eller han kan kigge på BørneTelefonens hjemmeside. Der står der noget om mobning og hvad man kan gøre.
Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat