Kære dreng på 12 år
Hvor er det godt, du skriver, for det lyder rigtig ubehageligt. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med nogle forslag til, hvordan du kan finde hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre.
Gad vide, hvad det er for sted, du er anbragt? Er det mon en slags kostskole eller et børnehjem? Måske bor der er mange børn? Jeg ved godt, der kan ske en masse, som de voksne ikke ser, selvom du skriver, at du kun går med en voksen…
Er det mon de voksne, der har bestemt, at du skal være sammen med en voksen? Eller er det dig selv, der vælger at være sammen med én, der kan passe på dig?
Du skal vide, at det ikke er i orden, at de andre truer dig og mobber dig, og det er de voksnes opgave at sørge for, at du (og de andre børn) har det godt.
Jeg tænker på, hvordan de voksne er at snakke med? Ville du have mod på at fortælle, hvad de andre siger og gør, når de voksne ikke kigger? Hvis du synes, det er svært at fortælle til de voksne på bostedet, kan det være, at det er lettere for dig at snakke med den kontaktperson fra kommunen, som kommer og ser til dig ind imellem? Så kan han / hun måske snakke med de voksne på bostedet og forklare, hvordan du har det, så der kan blive sat en stopper for truslerne og mobningen.
Det kan være, der er en eller flere af de andre børn, som du godt kan lide at være sammen med, og som godt kan lide at være sammen med dig..? Ville du kunne bede om hjælp fra en voksen til at finde på aktiviteter, hvor det er nogle børn med, som du er tryg ved..? Måske kan du foreslå, at I kan tage en tur i skoven og samle gran og kogler til juledekorationer eller spille et spil, som er sjovt… Hvad tænker du om det forslag? Det er ting, man kan lave, uden at et er tydeligt for de andre, at du har brug for at have en voksen i nærheden… (Det nemlig min erfaring, at det ikke altid er fedt, at de andre kan se, at man har brug for en voksen…)
Det kan også være, at du har en sød værelseskammerat, som du tør betro dig til..? Nogle gange kan det bare være rart at vide, at der er andre, der ved, at man er ked af det. Kender du det?
Jeg tænker, at det ville være rart for dig at snakke med en om, at du har det så svært, så du ikke skal gå med dine tanker alene. Hvis du har mulighed for at snakke i fred, ville det måske kunne hjælpe dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder søde rådgivere, som vil kunne spørge lidt mere ind til det sted, hvor du bor og de voksne, du kender. Måske kan I sammen finde den helt rigtige voksne for dig at snakke med…
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
