Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 Jeg må bare sige som det første, at du er en mega sej pige. Hvor vil du bare gerne have det bedre! Det kan jeg mærke, når jeg læser dit brev, fordi du allerede har gjort så meget godt, for at hjælpe dig selv på vej. Og jeg kan også læse, at du faktisk godt ved, at du har lov til at være den pige du er og klæde dig som du vil og selv bestemme om du vil have hestehale eller ej! Der er bare så mange ting der fylder dig op og det er ikke gode ting og alligevel finder du overskud og mod til at skrive det ned og sende et brev til os. Det kan være rigtig skræmmende for mange, at se alle de svære ting på ’papir’, men du har klaret at skrive alt det svære ned og bede Børnetelefonen om hjælp. Jeg får lyst til at fortælle dig, at jeg synes jeg kan læse mig til, at du faktisk er lidt stædig og nu bare VIL have det bedre, for ellers kan det være lige meget. Og her synes jeg den stædighed er et bevis på noget godt og bevis på en stærk styrke der bor i dig, som du bare skal være så super stolt af. Du har allerede prøvet rigtig mange ting for at åbne øjnene for de voksne som er omkring dig og som er dem der altså har ansvar for at hjælpe dig. Men alligevel har du ikke følt, at det har gjort nogen forskel og det er jeg rigtig ked af at høre. Du har gjort alt det rigtige ved at fortælle om dine tanker og fortælle om det du bliver udsat for hver dag. Når man åbner sig og fortæller om svære ting, så er det tit fordi man forventer at få hjælp, men det er ikke sket i dit tilfælde. Jeg kommer sådan til at tænke på, om du måske er blevet lidt skuffet og ked af det over, at de voksne ikke har kunnet hjælpe dig på den måde du havde håbet på? Men jeg tænker også på, om de ved, at du ikke føler, at det er sket nogen forskel? Nogle gange tænker voksne, at ”vupti, så er det fikset” og når ikke de hører mere, tror de, at alt er blevet godt igen. Så måske du skal finde din gode stædighed frem og minde dem om, at du altså ikke føler, at tingene har ændret sig. Du skriver, at du vil flytte skole? Måske det kan være en indgangsvinkel til at fortælle om, at din hverdag ikke er blevet bedre. Har du talt med nogle af de voksne om, at du gerne vil flytte til en anden skole? Nogen gange, kan det faktisk være en god ide at starte på en frisk på en ny skole, hvis man som du oplever, at den skole man går på ikke lytter og handler på de ting du har fortalt dem. Selvom det ikke er ok at skolen ikke handler bedre, da det er skolens ansvar, at alle børn føler tryghed ved at være på skolen, så jeg forstår godt dine tanker om et skifte, mon du kunne tage denne snak med fx din mor?  Der er ingen der skal føle sig alene og uden venner og ingen skal kaldes grimme ting, eller ringes op midt om natten med trusler. Det skal dem der gør alle disse ting have at vide og lære at ændre på og det skal de voksne gøre! Ligesom det faktisk ville være korrekt at ringe til Politiet, når man bliver truet. Skulle du, hvad jeg ikke håber, modtage flere trusler over telefon eller nettet, så gem nummeret eller beskeden, da det er et bevis, som kan bruges enten til politiet eller til at vise lærerne, så det kan blive stoppet.

De venner du har i udlandet, er det nogen som du kan tale med om alt det her? Kan de være dine støtter? Selvom de er langt væk, kan de lytte og være med til, at give nogle gode råd. Måske de har prøvet noget lignende? Måske er der en anden voksen som du er tryg ved, fx en bedsteforælder en tante eller en hel tredje, som du vil kunne snakke med, og som kan hjælpe dig med igen at få talt med din mor og lærere, giv ikke op, brug din styrke og mod på at få fortalt du har brug for hjælp. Jeg vil også minde dig om, at du måske kunne ringe til Børnetelefonen, chatte eller skrive sms’er, fordi, så kan vi få endnu flere gode detaljer, lære dig lidt bedre at kende, lytte og måske give nogle helt præcise råd til, hvordan du får de voksnes øjne op for, at det her er altså nået så langt ud, at du tænker det kan være lige meget medmindre du flytter skole. Nogle gange handler det rigtig meget om, med voksne, at man får sagt de vigtige ting på et helt bestemt og rigtig tidspunkt, så alvoren går op for de voksne. Eller måske man skal tale med flere voksne på samme tid, både mor og lærer, selvom det kan virke skræmmende? Jeg tænker om du måske kan vise de voksne du tager fat i dit brev til os og mit svar, det vil give dem et godt billede af, hvordan det er at være dig lige nu, og hvor vigtigt det er, de lytter og hjælper dig til at få det bedre. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej og at du får det bedre. Det kæmper du i hvert fald for og det er bare helt vildt godt! Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat