Mobbning
Jeg er begyndt at blive mobbet meget i skolen.
Jeg går i en rigtig klog klasse, hvor alle får kun 12 taller.
Jeg startede et år for tideligt i skole, og det har gjordt at jeg i mange år har haft problemer med læseforståelse, og matematik osv. fordi min hjerne ikke var “udviklet nok”. Nogle drenge og få piger er begyndt at sige at jeg er dum, og det gør mig rigtig ked af det når jeg får okay karakterer som 7 og 10.
De siger også sådan noget som “Nåårrr lille 2000’er, du er ikke ligeså klog som os andre” osv. Jeg er ikke den dummeste (for der er også mange der får 02 og 4’taller). Men det gør mig bare så ked af det.
Idag var der en pige fra min klasse der sagde til mig “Da dit billed fra powerpointet kom frem råbte alle ad” (Jeg var ikke i skole), og jeg blevet rigtig ked af det, og jeg spurgte en anden fra min klasse om det var rigtigt og hun sagde at det var det ikke.
Jeg synes ikke selv jeg er grim (jeg har fået 54 likes og 14 kommentarere på mit profilbilled på facebook, hvor hende der sagde det der, kun har 2 likes) Mange drenge siger også jeg er lækker, så jeg tror ikke på hende. Men det gjorde mig rigtig ked af det. Hun er også en af de personer der har sagt jeg er dum.
Jeg har siden 5-6 klasse ikke følt mig tilpas i klassen, og dengang blev jeg også holdt udenfor. Og jeg havde også en periode hvor jeg var rigtig ked af det dengang. Jeg føler jeg aldrig noglesinde har kunnet passe ind i den klasse. Og jeg har flere gange sagt til min mor jeg vil flytte skole, men hun har altid sagt at “Du skal kun gå i skole i 1,5 år mere”, men jeg kan ikke klare 1 dag mere, fordi jeg bliver ked af det HVER DAG efter skole.
Min mor, min bror og jeg er flyttet sammen med min mors kæreste og hans 2 børn, og det gør at jeg ikke snakke eller ser min mor så meget mere, fordi nu sidder hun bare med sin kæreste i stuen, og når jeg er ked af det og græder på mit værelse lægger hun jo ikke mærke til noget.
Min bror og jeg kan heller ikke lide min mors kæreste og børn, af mange grunde, så det gør det ikke bedre.
Det er derfor jeg skriver til jer fordi i er min eneste hjælp!
Jeg går også til håndbold og min håndbold veninder er mine eneste “rigtige” veninder. Men jeg ser dem jo kun til håndbold, og nu hvor jeg er så ked af det er jeg meget alene og er ikke så meget sammen med dem mere. Også pga. skole og lektier osv.
Jeg har også en bedste veninde som også går til håndbold. Men for nogle måneder siden flyttet hun til min skole, og jeg blev mega glad. Men hun er begyndt at få alle mulige veninder nu og jeg føler hun begynder at glemme mig, men vi mødes self. til håndbold.
Da jeg også er flyttet i hus (sammen med min mors kæreste), og det skal lige siges at vi er flyttet i den anden ende af byen = alting, så det betyder at jeg ikke er så meget sammen med min bedste veninde mere.
Det skal lige siges at min træner og bedste veninde er de eneste der ved at jeg ikke har det så godt, men jeg føler også at hvis jeg siger det til andre vil jeg bare fremstå svag og det vil jeg sku heller ikke have.
Jeg føler virkelig mit liv er lort lige fortiden, og ser ingen grund til at jeg lever.
Jeg har haft det sådan i mange måneder nu, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Hilsen mig.