Mobbning

Kære pige
Tusind tak for dit brev. Når jeg læser det, får jeg det indtryk, at det ikke har været nemt for dig at skrive brevet. Jeg synes, det er mega stærkt af dig, at du har skrevet til BørneTelefonen, og jeg ved, at mange andre føler på samme måde som dig, når de bliver udsat for mobning. Derfor tror jeg, at der er mange andre, der vil få noget ud af at læse dit brev, og måske vil de endda mærke, at de ikke er alene.
Jeg kan forstå, at der sker flere ting i dit liv lige nu, som ikke er rart. Jeg synes, du er rigtig god til at forklare din situation, og det er rigtig fint, at du skriver om både skolen, håndbold og det derhjemme. Jeg vil prøve at komme med nogle ideer til, hvordan du mon kan få talt med din mor om, at du ønsker at skifte skole, og hvordan du måske kan få din mor til at forstå, at du gerne vil tale mere med hende.
Du beskriver, at du har haft det svært i skolen, fordi du er kommet et år tidligere i skole. Samtidig skriver du også, at det faktisk går godt nu, og at du får gode karakterer. Du skriver, at du går i en rigtig klog klasse, hvor alle får 12-taller. Du skriver dog også, at der er nogle der får 02 og 4, og at du derfor klarer dig godt. Det er sejt, det er lykkedes for dig.
Dit brev giver mig det indtryk, at du går i en klasse, hvor sammenholdet måske ikke er så godt. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der får pigen til at lyve og fortælle dig, at alle råbte ad af dit billede. Jeg beundrer dig for, at du på trods af det kan lægge mærke til, at du har fået mange likes på dit billede, og at der er flere drenge der siger, at du er lækker. Men jeg kan rigtig godt forstå, at du bliver ked af de grimme ting, der bliver sagt til dig.
Der er mange, der får det ligesom dig, når de bliver mobbet. På den ene side, så ved man godt, at de grimme ting, der bliver sagt, ikke passer. Og alligevel bliver man ked af det. Derfor kan det være så forvirrende og frustrerende at være i den situation, du er i, og det kan være svært at finde ud af, hvad man kan gøre, for at det bliver anderledes.
Jeg vil prøve at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre for at ændre på din situation, og så må du vurdere, om der er noget af det, du kan bruge.
Du skriver, at du vil fremstå som svag, hvis du fortæller andre, hvordan du har det. Kan man ikke også se på det på den måde, at du er meget meget stærk, hvis du fortæller det til andre? Jeg tænker, at det kræver stort mod at skrive et brev til BørneTelefonen, og jeg tænker, at dem der kommer til at læse dit brev vil synes, at du er stærk, når du tør bede om hjælp.
Du skriver, at din veninde og håndboldtræner ved, hvordan du har det. Jeg tænker på, at det vil være rigtig godt, hvis du får en god snak med din mor om, at du trives dårligt i skolen. Vil din træner mon kunne hjælpe med sådan en snak? Måske kunne du og din træner sammen planlægge, hvordan I kan få fortalt din mor, hvordan du har det og hvad du håber på, der kunne blive anderledes på en anden skole. Ville det mon være en idé?
Når jeg foreslår din træner, er det fordi jeg tænker, at det vil være godt, hvis samtalen foregår med en anden voksen og ikke derhjemme. Det lyder som om, det er svært at få kontakt til din mor derhjemme, og derfor vil det bedste måske være, at du får hjælp af en anden voksen og et andet sted end hjemme.
Jeg tænker på, om du har et godt forhold til din venindes mor? Måske kunne det være en idé, hvis hun hjalp med at tale med din mor. Det lyder som om, din veninde er blevet rigtig glad for at skifte skole, og så forestiller jeg mig, at hendes mor også er glad. Måske kan din venindes gode erfaringer med at skifte skole få din mor til at tænke over det en gang mere?
Du skriver, at dit forhold til din mor har ændret sig, efter hun har fået kæreste, og I er flyttet. Det lyder svært, at du ikke kan komme til at tale med din mor, når du har behov for det. Og jeg kan godt forstå, det ikke er rart, at hun ikke opdager, når du er ked af det. Jeg tænker på, om det ville være en idé, at du fik fortalt din mor, at du savner at være sammen med hende. Måske kunne du fortælle hende, at du gerne vil have mere tid sammen med hende. Kunne du mon foreslå hende, at I lavede noget sammen? Gad vide, hvordan hun ville have det med at finde ud af, at du savner at være sammen med hende?
Det lyder som om, din bror og du har det på samme måde derhjemme med din mor, hendes kæreste og hans børn. Måske kunne I sammen snakke med din mor?
Jeg har med mit svar prøvet at give dig nogle ideer til, hvordan du igen kan tale med din mor om dit ønske om at skifte skole. Og så har jeg givet dig nogle ideer til, hvordan du måske kan få mere tid sammen med din mor.
Jeg synes, dit brev er meget stærkt og kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville være, hvis din mor læste dit brev? Måske ville det åbne hendes øjne for, hvordan du virkelig har det.
Jeg håber, at svaret har givet dig mod på at komme til at tale med din mor. Jeg foreslår jo flere ideer, som du måske kan have brug for at snakke med nogen om. Hvis du har lyst, kunne det måske være en idé at ringe til BørneTelefonen på 116111. Du kan evt. læse brevet og svaret højt og så få talt om, hvordan du kan få din mor i tale. Det kan også være, at svaret har givet dig en helt anden idé, som du kunne tale med BørneTelefonen om.
Jeg håber, at du får det bedre og vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det.
De kærligste tanker fra BørneTelefonen