Mobbning…. (PLEASE SVAR HURTIGT)

Kære pige på 11 år
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om den mobning, du er udsat for. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er virkelig sejt af dig, at du har overskud til at skrive herind til os for at få hjælp. Det lyder ikke som om, det er særlig rart, det du går igennem - og selvfølgelig skal der sættes en stopper for den behandling af dig. Du skriver i dit brev, at du accepterer og respekterer mennesker, som de er, og det er klart, at du så forventer det samme retur… Det fortjener alle mennesker – også dig! Jeg tænker, at du har brug for en voksen at snakke med. En som du kan stole på og som vil lytte til dig… Det kunne måske være en lærer på din skole, eller måske kan du gå direkte til skolelederen…? Skolen er forpligtet til at sørge for, at alle børn har det godt, når de er i skole. De skal desuden have en strategi for, hvordan de bekæmper mobning. Derfor skal de hjælpe dig, når du fortæller dem om de her ting, der foregår… Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du fortæller dem, hvad der foregår, måske ved de det ikke…? (Evt. kunne du printe dit brev ud og vise det til en af lærerne på skolen..?) Nogle gange er det rart at starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Det kan være rart at fortælle om det til en voksen, man ikke kender, når man skal "øve sig" i at få det sagt. Det er gratis at ringe - og du behøver ikke fortælle, hvem du er. Der er åbent alle hverdage kl. 11-23 og i weekenden kl. 11-19. Jeg tænker også, at du måske i en periode skal søge væk fra det område, hvor du plejer at færdes..? Det lyder ikke som om, at de mennesker der er der, er værd at bruge tid på, når de behandler dig så dårligt, som du fortæller. Måske kunne du opsøge en ny fritidsaktivitet et stykke væk, hvor du ikke kender så mange. På den måde får du måske en frisk start, hvor du stille og roligt kan opbygge nye kammeratskaber..? Jeg tror ikke, at det alene er nok til at stoppe mobningen, men alligevel kunne det måske give dig noget ro i en periode, mens skolen arbejder med at løse problemet..?  Når man har ting at glædes over i sin hverdag, så stråler man på en helt anden måde og måske kan det give dig lidt flere kræfter til at komme igennem den her periode..? Jeg håber, at du får en snak med en god voksen, så du kan få smil og glæde ind i din hverdag. Det fortjener alle mennesker – også dig. Jeg ved, at en del børn er bange for, om det bliver værre af at sige det til de voksne. Hvis du også frygter det, så vil jeg foreslå dig, at du starter med at fortælle den voksne om den bekymring. Sige det som det er, at du er bange for, at det ikke vil hjælpe og måske endda gøre det værre... Det vil forhåbentlig få den voksne til at spørge ind til, hvordan du håber på, de kan hjælpe dig og hvad du ikke vil have, at de gør! De bedste ønsker fra BørneBrevkassen