Kære pige 13 år
Tak for dit brev. Det er godt, du skriver ind, selvom du har en fantastisk dejlig familie, der støtter dig... kan man jo stadig nogen gange have brug for hjælp udefra.
Jeg er ked af at høre, at du har det svært i din klasse, og at det fortsætter til håndbold, hvor mange af de samme piger går. Det kan være rigtig svært at komme ind som ny i en klasse, hvilket jeg kan forstå, at du har prøvet flere gange. Ofte har klassen vænnet sig til at være sammen på en bestemt måde, og så kan det være meget svært for den nye at finde sin plads og for de andre at give plads. Som du også har oplevet kan det ind imellem føre til mobning.
Jeg ved ikke, om du ved det, men alle skoler skal i dag have en antimobbe strategi, som faktisk skal kunne hjælpe fx dig. Du skriver, at dine lærere har nok at se til, fordi de er blevet skilt og blevet kærester, men måske det er et forsøg værd at prøve at gå til dem? Måske de gerne vil og kan hjælpe? Det er jo faktisk deres arbejde, og selvom de selv har personlige problemer, så skal de jo stadig passe deres job! Det er deres ansvar, at der bliver taget hånd om problemer i klassen og hvis ikke de selv magter det, må de sørge for at skoleledelsen tager sig af problemerne!
Nogen gange kan der laves spisegrupper eller andre hyggearrangementer for klassen eller forskellige grupper i klassen, hvilket kan hjælpe til, at man måske får øje på andre sider af hinanden. Samtidig giver det mulighed for, at forældrene måske kan få talt sammen, hvilket også kan være vigtigt. Under alle omstændigheder tænker jeg, at du ikke skal stå alene med det her... Det kommer til at fylde rigtig meget, fordi det nu også synes at gå ud over din fritid - håndbolden, hvor du faktisk overvejer at stoppe.
Det er godt at høre, at du har en fantastisk dejlig familie, og at du kan fortælle alt til din mor... men måske din mor heller ikke ved, hvad hun skal gøre for at hjælpe dig. Jeg tænker, at din mor måske kan ringe og tale med din lærer om det? (eller med ForældreTelefonen som er en anonym forældrerådgivning: tlf. 35 55 55 57)
I kan måske foreslå det med at lave hyggearrangementer og måske netop noget med spisegrupper, hvor man mødes med forskellige i mindre grupper og spiser hjemme? Så bliver der måske mindre fokus på dig? Hvis I ikke synes, I kan tale med din lærer om det, findes der også på de fleste skoler en AKT vejleder. AKT står for Adfærd Kontakt og Trivsel, og disse vejledere kan netop også hjælpe, når der foregår mobning i klasser. Måske det er noget, I kan bruge?
Du skriver, at du gerne vil skifte skole igen, og det kan jeg sagtens forstå, at du har lyst til. Imidlertid tænker jeg, at du allerede har skiftet skole fire gange, og som du sikkert har erfaret, er det ikke nemt. Måske det ville være bedre for dig at prøve at få det til at fungere der, hvor du er nu? Jeg ved et ikke, men det skal de voksne omkring dig hjælpe med at finde ud af...
Det lyder på dit brev som om, der også sker nogen ting til håndbold, der ikke er rare. Fx at de voksne råber og er sure. Voksne kan desværre rigtig tit blive sure og råbe, når deres børn dyrker sport, og jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er rart. Det giver let en dårlig stemning og den dårlige stemning kan også smitte af i truppen..-
Igen tænker jeg, at det måske er noget din mor eller far kan tale med de andre forældre eller din træner om. Hvis det er meget voldsomt og slet ikke er sjovt at gå til håndbold mere pga. det, kan det måske være en løsning at prøve en anden klub, som du også selv har tænk på?
Det var mine tanker omkring det, du skriver. Jeg håber ikke, det er blevet for rodet, men måske du stadig sidder tilbage med spørgsmål, du savner svar på, så kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten her sidder der også anonyme rådgivere, der meget gerne vil hjælpe og lytte til, hvad du har at fortælle.
Jeg håber, du finder ud af at få hjælp.
Med venlig hilsen BørneBrevkassen
