Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobbet til fodbold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årige dreng

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det og ikke helt ved, hvad du skal gøre. Det er så øv, at havne i en situation som man ikke selv har skabt og ikke ønsker.

Billeder på de sociale medier ender desværre ofte i forkerte hænder, især nøgenbillederne. Denne gang gik det desværre ud over dig, og du fik prøvet på egen krop, hvor ubehageligt det er.

Jeg syntes, at du skal tag en snak med din træner om drillerierne, så det kan blive stoppet hurtigst muligt. Måske du kan fortælle dine forældre det først, så I sammen kan snakke om, hvad du kunne sige til træneren. De kan evt. hjælpe dig med at snakke med ham.

Det nemmeste er nok, at sige det som det er: At nogen tror, du har sendt et billedet af dig selv nøgen. Og at det er møg ubehageligt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort.

Måske hele holdet sammen med jeres træner også kan få en snak om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man lægger noget på de sociale medier. For der er sikkert nogle af de andre, der også har oplevet noget ubehageligt.

Hvis du har mod på det, kan du jo fortælle holdet, hvor ubehageligt det har været for dig, og hvor ked af det, man bliver. På den måde kan det være en lille husker til holdet om, at tænke sig om.

Måske har du også en fra holdet, du bedst kan lide? Kunne du spørge ham, om han ville støtte dig og sige til de andre, at det ikke er dig på billedet? 

Du skulle jo gerne kunne blive ved med at komme til fodbold og have det sjovt med dine holdkammerater – derfor er det vigtigt, at du får din træners hjælp til det her. 

Jeg håber, at du får nogle gode snakke og igen kan glæde dig til træningen. 

De bedste hilsner

Børnetelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat