Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobbet i 6 måneder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Først og fremmest, er jeg rigtig glad for, at du har det godt og nu går i en klasse hvor du er glad for at være.

Du fortæller, at det er 7 måneder siden, at dette skete, men at komme sig helt over så voldsomme oplevelser, kan godt tage noget tid.

I dit brev har du beskrevet den voldsomme oplevelse med så mange detaljer, at jeg fornemmer, at du i en eller anden grad har genoplevet det hele mens du skrev. Det må have krævet utrolig meget af dig, mod og en stærk vilje til at ville vende skuden og være gladere hver dag.

Jeg kommer til at tænke på, om du stadig taler med din mor om det der skete, eller om det hele nu handler mere om, at du har det godt i den nye klasse? Jeg synes det lyder som, om at din mor har en stor rolle i dit liv og måske netop hun kunne hjælpe dig med at finde en at tale med, om dette? Måske en psykolog eller en terapeut, kunne være en idé? 

Grunden til at jeg mener det er vigtigt at du får talt med nogen om oplevelserne er, at det kan være lettere at komme videre, hvis oplevelserne bliver bearbejdet og afsluttet. Når det er vigtigt at bearbejde voldsomme oplevelser, er det fordi de følelser man havde før, under og efter oplevelsen stadig kan blive aktiveret – vakt til live, hvis man kommer i en lignende situation igen. Jeg kan forestille mig, at du måske allerede har talt lidt med din mor om de ting, der skete ”før” og ”under” oplevelsen. Hun var jo faktisk vidne til en del af mobningen, da hun hentede dig. Jeg gad vide om I også har talt om hvordan de oplevelser påvirker dig nu – altså ”efter” oplevelsen? Det er nemlig vigtigt, at du lærer noget om hvordan du kan lægge det bag dig og vide hvad du kan gøre, når oplevelserne dukker op engang i mellem. På den måde kan man lære hvad man kan gøre, for ikke at føle sig overvældet af fortiden, men selv styre hvor stor indflydelse den skal have på ens fremtidige liv. Hvordan lyder det mon? Jeg håber det giver mening!

Jeg forstår godt, at du ikke havde mod på at møde op i din klasse og sige farvel til pigerne og jeg tænker, at din mor ville passe på dig, da hun sagde nej til at du skulle møde op på skolen. Måske har du selv tænkt på, at et farvel, kunne have bidraget til at ’kapitlet’ var blevet afsluttet? Men måske er det at skrive brevet, en del af en bearbejdning, som jeg tror, kan være nødvendig, for at du kan holde fast i alt det gode du har startet ved at skrive hertil: Nemlig at ville hjælpe dig selv til en hverdag med glæde!  

De gode oplevelser på den nye skole, håber jeg vil give dig al den energi du har behov for, for at bearbejde og afslutte det ”kapitel” der stadig hver dag fylder op i dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 116 111

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat