Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobbet for ikke at være som dem.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du Wauw, hvor er det sejt af dig at skrive herind. Tak for dit brev. Det kræver en masse mod at skrive herind: Et mod som du kan bruge i den her situation og til at det kan blive anderledes. Mobning kan være en rigtig hård ting at være oppe imod. Det er godt, at du skriver herind, for sådan skal det slet ikke være at gå i skole. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Det er sådan, at der på alle danske skoler er en mobbepolitik, som handler om, at der ikke skal være mobning og at lærerne skal hjælpe med, at der er en god stemning i klassen. Du skriver selv, at læreren siger, at de andre skal lade være med at pjatte. Det kan være, at din lærer ikke kender til alle de ting der sker. En måde du kan få hjælp på er ved, at du siger det til den lærer, som du er allermest tryg ved. Din lærer vil kunne hjælpe med, at det bliver stoppet. Hvis du går i SFO er en mulighed også at henvende dig til den pædagog, som du er mest tryg ved, hvis du hellere vil det. Du kan henvende dig på et tidspunkt, hvor din lærer eller pædagog har okay tid og fortælle om alt, hvad der sker. For nogen kan det være svært at skulle sætte ord på, hvad der sker og hvordan man har det med det. Det kan for nogen være en hjælp at tænke igennem, hvad man vil sige inden, at man siger det højt. Så kan det sommetider være lettere at få sagt. Hvad tænker du om det? Ellers kan du vise det her brev til dem. Derudover kan du tale med dine forældre om det hele. De kan hjælpe dig med, hvad der skal gøres og de kan støtte dig. Det er som regel godt at have god tid til at tale sammen. Du kan sige til dem, at der er noget vigtigt du gerne vil tale med dem om og høre, hvornår det ville være et godt tidspunkt at tale sammen. Hvis du synes det er svært at sige højt er en mulighed, at du skriver et brev og fortæller om det hele. Du kan også vise dine forældre det her brev, som du har sendt herind. Hvordan lyder det for dig? Det lyder slet ikke OK det de gør ved dig og at du græder om aftenen, og ikke vil i skole. Mobning er noget som rammer klassen, hvor der ikke er en særlig god stemning, og det er, hvad mobning afspejler – ikke hvordan du er som person. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre ved at trykke på det her link: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Mobning/Gode-raad.aspx . Så kommer du ind på vores hjemmeside, hvor der står gode råd til mobning. Det er slet ikke i orden, det der sker og det er så super sejt, at du skriver herind om det. For det er virkelig ikke okay! Det er godt, at du ikke er fortsat med at sulte dig selv – kroppen har nemlig brug for den energi du så tydeligt har kunnet mærke, du mistede. Jeg har talt med andre, som har skåret i sig selv, som en måde at kontrollere deres følelser på. Måske fik du også den effekt for en kort stund, men det får jo, som du sikkert har fundet ud af, ikke problemerne til at forsvinde.. Det er godt, at du også er stoppet med det. Du mærker virkelig efter hos dig selv, når du prøver noget nyt af; det er en kæmpe styrke at kunne det og noget som ikke alle børn og voksne kan! Det kræver styrke at kunne klare det, som du er udsat for – det er flot at du stadig kan finde veje at prøve at hjælpe dig selv på, men jeg tænker, at du ikke skal gå med det alene længere. Hvis du ikke oplever, at hverken dine forældre eller lærere griber ind, så situationen ændres, så kan du gå til skolelederen på din skole. Skolelederen vil tage din sag op med lærerne og sikre, at der bliver gjort noget. Det kan for nogen virke grænseoverskridende at henvende sig til skolelederen, men skolelederen kan også hjælpe med sådan noget her. Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om det. Nummeret er 116 111 og du vil være helt anonym. Det kan være rart at få talt videre om det og vendt nogle tanker. Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat