Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mobbet

hej

jeg er en pige på 11 år der bliver rigtig meget mobbet og jeg har ingen venner

jeg går i 5 klasse og de sidste 3 år er jeg blevet mobbet og har hele tiden vil flytte skole og jeg har det også rigtigt svært fagligt

og for lidt tid siden er der en pædofil der har haft truet mig over instagram

jeg græder vær dag og har nogen gange selvmords tanker

mvh anonym

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Hvor er det bare godt, at du har skrevet herind. Det er slet ikke okay, at de andre mobber dig, og at en pædofil har taget kontakt til dig via Instagram.

Man kan godt få lyst til at flytte skole, når man ikke har det godt i sin klasse. Men faktisk er det sådan, at det er din lærers ansvar at sørge for, at du har det godt i skolen. Derfor er det også din lærer, som skal hjælpe dig og sørge for, at de andre stopper med at mobbe dig. Det er dog svært for din lærer at hjælpe dig, hvis han/hun ikke ved, at de andre mobber dig. Derfor er du nødt til at fortælle din lærer, hvordan du har det i skolen.

Hvis du synes, det er svært at fortælle til din lærer, kan du bede dine forældre, din tidligere pædagog, din moster/tante eller en anden voksen, som du er tryg, om hjælp til at fortælle det.

Du bliver også nødt til at fortælle en voksen, som du er tryg ved, om den pædofile fra Instagram. Det er slet ikke okay, at der er en, som har truet dig. For at han/hun ikke gør det igen, skal du have hjælp fra en voksen.

Hvis det er svært at fortælle, kan du skrive et brev eller vise dem det brev du allerede har skrevet herind og mit svar. Måske det kan være hjælpsomt for dig, så du ikke skal fortælle det hele igen.

Jeg ved fra andre børn og unge, at det har hjulpet dem at fortælle en voksen omkring dem, hvordan de har det. Så jeg håber, at du tager imod mit råd, da du skal have det bedre, og har brug for hjælp fra en voksen til at få det.

Mange tanker og hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat