Kære pige

Tak for dit brev. Det var godt, at du prøvede at skrive igen. Det lyder til, at du har oplevet en masse forskelligt og hvor er det dejligt at høre, at du er glad for dig selv og dit liv. Du har været god til at sætte ord på det du har været igennem og det er flot, at du kan det. For mig lyder det til, at du gerne vil komme videre, men at du føler, at du på en måde ’hænger lidt fast’ i det gamle. Mon det er rigtigt forstået?

Du har stillet tre spørgsmål og jeg har derfor inddelt det her brev i tre afsnit. Jeg håber, at jeg får svaret på det, som du gerne vil have svar på. Mit svar er lidt langt, det håber jeg er okay.

Hvordan kan jeg komme videre?

Du skriver, at du aldrig kommer over de ar du har. Jeg tænker, at man ikke kan ændre på det der er sket. Men man kan ændre og være med til at påvirke det, der kommer til at ske og sådan som man forholder sig til det der er sket. Jeg kan godt forstå, at du synes, at det har været hårdt og det er noget som stadig fylder meget. Det er helt forståeligt og jeg tænker, at det er en naturlig reaktion. Når man oplever noget, som er meget ubehageligt kan det ændre på den måde man opfatter sig selv og andre på – måske har du oplevet at blive overrasket, skuffet, frustreret, såret eller ked af det? Det er klart, at det påvirker en og det er stærkt, at du kan mærke efter, hvordan du har haft det og har det nu.

For mig lyder det til, at der er mange som har været med til at hjælpe dig, for eksempel skriver du lærerne, støttepædagog, ven og psykolog. Det må have været rigtig rart og godt, for det er ikke noget man skal være alene med. Jeg tænker også, at det er nogle af de samme personer, som måske kan hjælpe dig nu? Måske kunne det være rart for dig at tale med nogle af dem om, hvordan du oplever det nu? – at du på den ene side er mærket af det, der er sket samtidig med, at du på den anden side gerne bare vil videre. Det kan måske være en hjælp, at de ved, at du har det sådan, for så kan de måske hjælpe dig videre. Hvad tænker du mon om det? Hvem tænker du ville være bedst at tale med og hvornår kan det lade sig gøre?

Du nævner ikke dine forældre, men jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig også at tale med dem om det. Det kan være rart at have nogen som man kan få talt det hele igennem med og som kan støtte en i hverdagen – både når man synes det er svært og når du gerne vil lave ting, for at komme videre. Hvad tænker du mon om det og kunne det være en mulighed at tale med dine forældre? Hvordan kunne du få fortalt det til dem? Det kunne for eksempel være en mulighed at vise dem det her brev, så de kan se, hvordan du har det. Hvordan ville det være for dig?

Derudover tænker jeg, at en hjælp måske kan være at skrive dagbog, om det du har oplevet. Det kan være en måde at få dine tanker ud og ned på papir. Det kan både være om det der er svært og det der er godt, og de ting, som du nok, allerede gør for at det bliver bedre. Det kan være at sige fra, fortælle andre hvordan du har det, skrive til brevkassen osv. På den måde kan det være, at de ikke vil fylde ligeså meget i hovedet og at det vil hjælpe dig med at komme videre. Kunne det mon være en mulighed for dig?

Interview

I forhold til, om du skal sige ja eller nej til interviewet, kan det måske være en hjælp for dig at tænke over, hvad der gør, at du har lyst til det og hvilke ting der gør, at du ikke har lyst? Nogle gange kan man forsøge at opveje det, der taler for og imod at lave interviewet, for at finde ud af, hvad man skal gøre. Et eksempel kunne være at skrive alle de ting ned, som taler for at lave interviewet og alle de ting, der gør, at du ikke har lyst. På den måde kan du finde frem til, hvad du vil have det bedst med. Det vigtigste er jo, at du passer på dig selv. Ville det mon være en hjælp for dig?

Det kan også, for nogen, være en hjælp at tænke begge situationer igennem – altså hvordan det ville være at lave interviewet og hvordan det ville være ikke at lave interviewet. Ville din fornemmelse mon være, at det var sjovt at fortælle om eller vil det være, at det var rart ikke at skulle fortælle? Hvis du tænker begge situationer igennem, hvad føles så bedst? Det vil også være en idé at tale med dem om, hvordan det kommer til at foregå og du gerne vil læse spørgsmålene, før end du beslutter om det er ok for dig?

At være glad

Det kan være meget forskelligt, hvad der gør en glad. Du kan derfor måske læse det her som inspiration eller bruge det, som du tænker passer på dig.

Du skriver, at andre spørger til dig og synes, at du ser ulykkelig ud. Gad vide, hvem det er der spørger? Er det dine klassekammerater i skolen? Jeg kan godt forstå, at det kan virke frustrerende, når du gerne selv vil videre. På den anden side tænker jeg, at de spørger dig, fordi de er interesseret i, hvordan du har det. Hvad tænker du om det?
Hvad siger du til dem, når de spørger? Måske kunne man sige; Det er sødt, at du spørger. Jeg har det faktisk helt fint i dag eller jeg synes, at det går bedre– hvis du altså har det godt den dag. På den måde kan du vise, at du er glad for, at de har omsorg for dig og lægger mærke til, hvordan du har det og at du er begyndt at blive mere glad. Hvad tænker du om det?

Hvis du bare helt selv skulle vælge, hvilke ting kan du så allerbedst lide at lave? Hvad gør dig normalt glad? For nogen kan det være at være udendørs, fx at gå eller løbe ture, for andre kan det være at være sammen med veninder, læse en god bog, høre musik eller andet. At gøre nogle af de ting, som gør dig glad og som du holder af kan måske hjælpe dig med at blive mere glad. Sommetider kan det gøre, at man slipper ens bekymringer og tanker for en tid. Gad vide, om du kender til det og hvad du tænker om den ide?

Det er så flot, at du har skrevet herind og du har vist en styrke ved at komme igennem alle de ting, du har beskrevet og ved at skrive det her brev. Du har skrevet til sidst, at du har prøvet at ringe flere gange til BørneTelefonen, men lagt på. Hvis du får lyst til at ringe ind en dag kunne en hjælp måske være at have skrevet de to første sætninger ned, som du vil sige. Så kan du læse dem op og mærke, hvordan det føles. Måske kan det gøre, at du næste gang ikke lægger røret på. Du er i hvert fald meget velkommen til at ringe og måske kan det være rart at tale med en voksen om nogle af de her ting, hvor du er anonym. Hvis du kan sige ‘hej’ eller bare blive i telefonen, så er det super flot. Vi ved godt, at det kan være svært at sige noget. Men hvis du bliver i røret lidt, så plejer at sige noget i denne her retning: ‘Måske er det lidt svært at sige noget. Det er ok. Er det ok, at jeg stiller dig nogle spørgsmål?’ Tit hjælper det, når vi begynder at spørge lidt, eller måske giver god tid til at du siger noget. Det er helt ok. Vi er her på 116111, når du er klar.

Jeg håber, at det her brev vil kunne hjælpe dig med, hvad du skal gøre ved de forskellige spørgsmål.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.