Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min lærer mobber mig

Min lærer driller mig hele tiden med at jeg er rødhåret. Vær eneste gang nogen nævner noget med ild nævner hun altid mig. Jeg er virkelig bare træt af det. Jeg kan jo ikke gøre for at jeg er rødhåret. Hvad skal jeg gøre?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg skal forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Jeg kan forstå på dit brev, at du føler at din lærer driller/mobber dig på grund af dit røde hår, og at du er virkelig træt af det.

Det er slet ikke i orden, at hun gør det – og derfor er det også meget vigtigt at det stopper.

Hvis ikke du har talt med hende om det før, synes jeg helt sikkert du skal gøre det.
Du kunne for eksempel efter en time sige, at du meget gerne vil tale med hende ude på gangen.
Her kan du så fortælle hende, at du faktisk bliver ked af det, når hun driller dig med din hårfarve, og at du gerne vil have at hun stopper med det.

Det er din lærer pligt at du trives i skolen. Og lige nu lyder det som om, at du bruger alt for meget energi på hendes drillerier. Måske hun slet ikke tænker over det, men det bør hun gøre, for det er ikke okay!

Hvis du ikke har mod på selv at tale med din lærer om det, så synes jeg at du skal tale med dine forældre om det.
Så må de kontakte hende.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på 116 111 eller på SMS eller chatten, hvor der er en sød voksen der er klar til at hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat