Kære 12-årige pige
Hvor er det godt du skriver og fortæller om det du har været ude for. Det fortæller mig, at du kan række ud og spørge om hjælp, og det er en stor styrke.
Det er også det første skridt mod, at få det bedre. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig yderligere på vej.
Du skriver, at din far har nevet dig i maven, slået dig i hovedet og sagt at du er fed.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det og tænker meget på det. Min erfaring er at langt, de fleste ville blive kede af sådan en bemærkning.
Oven i købet kan det få en til at føle sig helt forkert eller blive usikker på om ens krop er ok.
Det lyder det til at det er det du oplever, når du fx ikke tør gå i bad? Er det mon rigtigt? Jeg spekulerer, også på om det mon er i forbindelse med idræt, at du ikke tør gå i bad?
Jeg kan fortælle dig, at langt de fleste kan være lidt generte ved at gå i bad i idræt. Netop fordi de også kan tænke på, hvad andre tænker om, hvordan de ser ud. Men de fleste er også rigtig gode til at skjule at de har det sådan. Hvad tænker du mon om det?
Nu ved jeg jo ikke, hvordan du og din fars forhold ellers er, men under alle omstændigheder er det ikke i orden, det han har gjort.
Det virker heller ikke som om han har opdaget, hvor ked af det du er blevet, siden han ikke har sagt undskyld.
Derfor skal han have at vide, hvor meget det fylder hos dig. Jeg vil foreslå, at du får en til at hjælpe dig med at sige det til ham. Så han kan forstå, hvordan du har det og sige undskyld.
Du skriver ikke om din mor, kan hun mon kunne hjælpe dig? Har du fortalt det til hende?
Du skriver, at dine forældre er skilt, og jeg ved jo, at nogle gange kan forældre ikke tale sammen efter en skilsmisse. Hvis det er sådan med dine forældre, er der måske en anden voksen du kan tale med? Måske en bedsteforældre eller en lærer, du har tillid til.
Du skal fortælle, hvad din far har sagt, og hvordan du har det med det. Du kan fortælle det fuldstændig, som du har gjort her til mig. Det er nemlig så fint beskrevet. Kunne det mon være en idé.
Du fortæller også, at du oplever nogle rigtig dumme ting i skolen. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det. Sådan skal det ikke være, alle børn har ret til at være i trygge omgivelser.
Det lyder, som om din klasse er et utrygt sted at være og at fællesskabet ikke helt fungerer. Er det mon rigtig forstået? Du skriver også at I havde vikar, da episoden skete. Har I mon ofte vikar?
Jeg spørger, fordi jeg ved, at hvis der ofte er vikarer i en klasse, kan det betyde at alle bliver utrygge. Det kan igen betyde, at der opstår mobning og drillerier. Er det noget du kan genkende?
Jeg spørger, fordi det faktisk er sådan, at lærerne i en klasse har pligt til at hjælpe, når fællesskabet i en klasse ikke fungerer.
Du og din klasse har ret til og brug for at være i en klasse, hvor der er ro, og hvor I kan have det godt og trives.
Det er lærernes ansvar at gribe ind, og få snakket med klassen om de gode venskaber og den gode kultur. Mon dine lærere har været opmærksomme på, hvordan I trives i klassen, eller ved de noget om hvad der foregår?
Skolen skal altid gøre noget, hvis de ved, at der er mobning på skolen. Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning.
Måske kan du få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig med at få sagt det til din lærer eller til skolens ledelse? Så skal de hjælpe dig og din klasse med at få det bedre sammen.
Du har allerede vist at du er modig og handlekraftig ved at skrive her til BørneTelefonen, det mod skal du bruge til at fortælle en voksen, som du har tillid til, om det du går og kæmper med. Jeg hepper på dig.
Jeg håber mit svar hjælper dig på vej. Hvis mit svar betyder, at nye spørgsmål dukker op, eller at du ikke kan få hjælp af de voksne, jeg har foreslået. Så skal du ringe til BørneTelefonen på 116111, der vil sidde en voksen, som kan hjælpe dig.
Kærlige Hilsner
BørneTelefonen
