Kære pige på 11
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har fundet på at skrive til os for at få hjælp. Du fortæller, at din selvtillid ikke altid er god og du forstår det ikke helt, for du oplever ikke, at du bliver mobbet i skolen - men alligevel er der altså nogle store elever som er ubehagelige. Det er ikke i orden, at de store gør det ved dig.
Du fortæller også, at de store i skolen er begyndt at drille dig på en ubehagelig måde, og at det er ved at være for meget for dig. Det forstår jeg godt, det lyder til at drillerierne går for vidt, så det de måske synes er sjovt, slet ikke er sjovt for dig. Det er bestemt ikke i orden og jeg tænker at du nok har brug for nogle voksnes hjælp til at få det stoppet.
Nogle gange går sådan nogle drillerier ud over nogle som er mindre, fordi det er nemt for de store at drille yngre elever. De store kan jo sagtens sige alt muligt, som ikke er rart eller ok at sige til nogen der er yngre. Det er jo også svært at sige fra, når man er meget yngre end dem, og måske er de også ligeglade med, hvad du siger. Derfor, er det vigtigt og godt, hvis du taler med en sød lærer om det, så læreren kan sørge for at det stopper. Måske skal du gå over til
gårdvagten, når de store driller og fortælle, at du har brug for hjælp.
Jeg tænker også at det er vigtigt at du og evt. dine forældre hurtigst muligt får fortalt dine lærere om drillerierne i skolegården, så de kan blive stoppet. Du skal kunne gå trygt ud og holde frikvarter sammen med dine veninder. Måske kunne du også snakke med veninderne om, I kunne holde lidt sammen i frikvarteret så du kan føle dig lidt beskyttet af dem indtil det er kommet på plads med de store elever?
Du fortæller også, at du har haft et flødeskumsliv da du var mindre. Jeg gætter på, at du mener, at du havde det rigtig godt med din mor og far. Nu er du ked af at de skændes. Det er slet heller ikke rart, at det har ændret sig sådan og måske ved dine forældre ikke, hvordan du har det. Sommetider glemmer de voksne, at deres børn også høre og mærker, at det ikke er helt godt derhjemme. Derfor er det rart, hvis man kan tale med sine forældre om det, eller andre voksne, som kan hjælpe med at sige det.
Jeg tror, at mange forældre har perioder, hvor de er pressede og let kommer til at skændes på grund af nogle voksenproblemer. Og det er jo aldrig rart for børnene at skulle høre på det. Alle børn vil helst have at deres forældre er gode venner hele tiden og at der er rart at være i hjemmet.
Det er jo helt naturligt og jeg forstår godt, at du er træt af at høre på skænderierne. Måske bliver du bekymret for dine forældre? Måske er du bange for at det har noget med dig at gøre? Hvis du kan genkende det sidste, skal du bare vide, at det aldrig kan være børnenes skyld at forældrene skændes. Det er altid fordi de voksne har nogle voksen ting som driller dem for tiden.
Måske er dine forældre slet ikke klar over, at du hører skænderierne og bliver ked af det? Jeg tænker, at det kunne være godt, hvis du kunne have mod til at sige det til dem. Hvis det er svært kan du evt. vise dem det brev du har skrevet og mit svar?
Hvis du har lyst til at snakke med en rådgiver før du går videre med det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
