Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

lavt selvværd,selvskade,selvmords tanker og mobning

hej

jeg er en pige på 12 snart 13,

jeg har problemmer i skolen
jeg bliver mobbet og det nedbryder mit selvværd,
ikke nok med at det var lavt nok i forvejen, nu er det ivertifald nedbrud,

værd gang jeg bliver mobbet gå det ud i at jeg begynder at græde,begynder at cutte ,får selvmords tanker og ved ikke hvad jeg skal gøre

jeg er helt ude af mig selv og bliver knust indeni

jeg græder aldrig foran andre
jeg græder kun når jeg er alene så folk ikke ved hvad der er galt og at jeg græder over det der sker i skolen

når jeg bliver mobbet føler jeg mig som om jeg ikke er god nok og at jeg ikke høre til i verden men jeg viser det ikke,

jeg bliver kald for bitch,kælling,so,luder,smat so,fed, fed ko osv.
Nar jeg bliver kald alle de ting osv. Svare jeg bare igen og siger tak for komplimenterne og ved godt det er forkert men hvad skal jeg ellers gøre

jeg tør ikke at græde overfor andre

hilsen pigen på 12 snart 13 der cutter,har et meget meget lavt selvværd, har selvmords tanker, græder og bliver mobbet

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Hvor er det flot, at du har haft overskud til at skrive og bede om hjælp. Jeg kan godt forstå, at du skriver herind, med alt det du gennemgår lige nu. Det er svært at stå alene med tankerne, når der er mobning i ens liv. Det ved jeg, fordi mange børn som er udsat for mobning, har det som dig. Din måde at reagere på er helt normal. Mobning er ikke okay, og det er ikke meningen, at det er noget, som man skal "holde ud". Når du oplever trang til cutting og har selvmordstanker, er det et tegn på, at det er alt for uoverskueligt at stå alene med. Derfor er det godt, at du skriver.

Den mobning der finder sted, er ikke din skyld. Du har ikke gjort noget forkert. Grunden til at mobningen er der, er fordi, at dem som kan og bør gøre noget ved det, ikke har gjort det. Det er ikke dit ansvar. 

Har du mon har fortalt nogen, hvad der sker i skolen og hvordan du har det? Jeg tænker, at det vil være godt for dig at fortælle det til din lærer, så han/hun kan stoppe dem, som mobber dig. Faktisk er det sådan, at det er din lærers ansvar, at du har det godt i skolen. Mon du vidste det? Men for at din lærer kan hjælpe dig, bliver han/hun nødt til at vide, hvad der foregår. Jeg forstår godt, at det kan være svært at fortælle om, hvordan du har det. Måske kan det hjælpe at vide, at har rettigheder i skolen. Og derfor har din lærer pligt til at hjælpe dig. Du kan læse mere om det her: https://bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier

Det kan også være, at det er bedre for dig at fortælle det til dine forældre eller en anden voksen, som du er tryg ved. Måske har I en AKT-vejleder på jeres skole? De kan nemlig også hjælpe med den slags. Hvis du synes, at det er svært at sige, kan du prøve at vise dem dit brev og mit svar. Kunne det mon være en hjælp? 

Jeg tænker, at det er ret vigtigt for dig at tale med en voksen. Du er også meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen. Der sidder mange rare voksne, som taler med børn om mange forskellige svære ting. Også mobning, selvmordstanker og cutting. Nogle børn synes, at det kan være nemmere at tale med en på BørneTelefonen, inden de taler med en, som de kender.

Jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal gøre, når nogen kalder dig grimme ting. Jeg tror ikke, at der findes en god måde at håndtere andre menneskers nedladende bemærkninger på. For de nedladende bemærkninger er på ingen måde okay! Det er ikke meningen, at man skal håndtere dem alene - de skal stoppes, og det kan man have brug for hjælp til!

Du hører til her i verdenen. Du hører ligeså meget til som alle andre. Du er noget værd, fordi du er dig.
Det er let for mig at sige. Men det er rigtigt. Måske kan du, som en lille øvelse, sige det til dig selv hver dag. Fx inden du går i seng om aftenen.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat