Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lavt selværd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A på 14 år

Jeg vil gerne starte med at rose dig for, at du har lyttet til din krop, da du prøvede at tabe dig, men i stedet kom til at føle dig deprimeret og synes det var hårdt og du derfor stoppede med at prøve på at tabe dig. Det er rigtig godt, at du lyttede til dig selv. Slankekure er sjældent godt for noget, men at spise sundt og få motion er meget bedre i længden. Både for krop og humør. 

Puberteten og de ændringer der kommer er en forvirrende tid for alle børn og unge. Det at føle sig tyk og grim, har rigtig meget at gøre med, at kroppen udvikler og forandrer sig. Man går fra at være barn til ung, og det kan især som pige være svært, fordi der sker vildt meget med kroppen. Man begynder at få bredere hofter, menstruation, større lår, bryster og måske bumser. De fleste piger har svært ved at acceptere dette, og føler ligesom dig, at de er tykke og grimme, fordi der sker en masse med den barnekrop man havde før, og det har hjernen har lidt svært at forstå, fordi den ikke kan følge med kroppen. Samtidig tænker man mere over tingene og hvordan man ser ud og især også, hvad andre synes om en. Og andres meninger er jo ligesom et kæmpestort spejl fuld af alle muliges meninger at holde op foran sig selv. Det er altså ret mange andre end sig selv, man kan komme til eller forsøge at please...Det tager tid at lære sig selv at kende  i alt det nye, men vær lige så rar og forstående overfor dig selv som du er for dine veninder - for man skal også være sin egen bedste veninde. Giver det nogen mening for dig eller lyder det bare lidt fjollet?

Jeg ved, at dine veninder har det på samme måde som dig indeni - selvkritikken er stor og overvældende i puberteten? Det kan være, at den veninde som du synes er allersmukkest eller har den helt perfekte krop faktisk også er rigtig ked af det indeni? Måske vil det være fedt for jer alle at turde snakke om alle de følelser, der hvirvler rundt indeni og mellem jer -  du kan prøve at tale eller skrive med nogle af dine veninder om det?

Du skriver, at det værste er de bemærkninger, som du får. Hvad mon du gør, når du får disse bemærkninger? Jeg tænker, at det kan være godt at sige fra over for dem, som kommer med de bemærkninger og sige, at det ikke er rart, at de siger sådan til dig, at det vil du ikke have og at du bliver ked af det, mon det kunne være hjælpsomt for dig?

Nu skriver du ikke, hvem der er, der siger sådan til dig, og det er også helt okay, men måske du kunne prøve at tale med dine forældre om det? Og hvis det er nogen i skolen, kan dine forældre prøve at tale med din lærer om det og hjælpe dig med det? Hvordan mon det ville være for dig? 

Jeg ved, at forældre, familien og tætte veninder også kan komme til at give sårende bemærkninger og det kan rammer ekstra hårdt. Nogen gange kan man skrive eller sige til dem, hvordan man selv går og har det og man har brug for deres støtte. Måske kan du også høre dine forældre om deres pubertet, og hvordan den var for dem - så'n helt ærligt. Det kan være til at komme igang med andre fritidsinteresser, når du desværre ikke har tid til din hest eller hjælpe dig med at maden I spiser derhjemme passer til dig og den alde du har. Forældre kan godt være længe om at forstå, at man er kommet i puberteten og har brug for en anden slags mad end for 2 år siden. Måske kan du snakke med dem om det, og begynde at skrive de ting på indkøbslisten, du ønsker. Det kan også være, at du har en maddag om ugen, hvor du står for maden, så kan de se, hvad det er du synes er lækkert? 

 

Jeg fornemmer tydeligt, at du nok også går og savner og sørger over at have mistet din hest, på grund af skolereformen. Det må have været svært at sige farvel til den, og det tager tid at komme sig over noget så pragtfuldt som en hest. Men måske du kan tage ud og besøge den i weekenderne? Måske er det stadig muligt at få en part i hesten, så det er i weekenden du har tiden til den? Ellers er det nok en idé at kigge efter andre interesser i fritiden...når du er klar til at prøve noget andet.

Det kan også være, at du har mere tid til at være sammen med dine veninder efter skole nu, fordi du ikke har din hest længere? Måske I sammen kan lave en masse gode ting, som gør dig glad? Det kan f.eks. være at gå i biografen, høre musik sammen, synge i kor,  bage kager, gå i butikker eller måske noget helt andet, som du er glad for at lave?

Du skriver, at du ikke har én veninde, som du føler, at du klikker helt med og kan fortælle alt til. Der er der faktisk rigtig mange, som ikke har. Mange har en ide om, at det er mest rigtigt eller allerbedst at have en rigtig god veninde, som er ens tætteste og bedste veninde, men det er også helt fint at have mange gode veninder, som man kan dele forskellige ting med. Nogle er måske gode at shoppe med, nogle er gode at tale med, nogle er gode at fjolle med, nogle er gode at gå til en fritidsaktivitet med, nogle er gode at lave lektier med osv. Mon det er sådan, at du har det med dine veninder?

Jeg synes, det lyder som om, at du er pige, som har en masse gode ting i dit liv, og du er helt sikkert dejlig lige som du er. Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd. Du er også velkommen til at ringe gratis og anonymt til Børnetelefonen på 116111.

Mange tanker og knus fra Børnetelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat