Kære du, Tak for dit brev.Hvor er det godt, at du skriver herind og beder om hjælp. Sådan som du beskriver det er at gå i skole, er på ingen måde okay. Sådan skal det ikke være at gå i skole. Det er jo et sted, som mange skal være hver dag i et bestemt antal timer, med de samme mennesker. Så det skal være et rart sted at være. Ogdet er faktisk de voksnes ansvar at alle trives i skolen og i klassen. Skolen skal have en anti-mobbepolitik, hvor de beskriver, hvad de vil gøre for at undgå at nogle elever bliver mobbet, og hvad de vil gøre hvis der alligevel er nogen, som der oplever at blive mobbet. Du bruger ikke selv ordet mobbe, og måske er det heller ikke det rigtige ord at bruge? Men jeg tænker, det lyder som om, det er lidt det samme som gentager sig hver dag og noget der gør dig ked af det ofte.. Er det rigtig forstået?Det er ærgerligt at læse, at du har prøvet at snakke med de voksne, uden du oplever, at det har gjort en forskel. Det er som sagt deres ansvar at sørge for alle elever trives i klassen. Og hvis de ikke selv har set, hvad der foregår, bør de i hvert fald reagere på det, når du beder om hjælp.. Tror du, at det måske skyldes, de ikke ved, hvad de skal stille op? Måske vil det være rart fordig at få hjælp fra en voksen til at tale med en af lærerne om det? Tror du måske din far kunne hjælpe dig med det?Jeg er ked af at høre,at din mor tog livet af sig selv. Når man står som barn/ pårørende, kan det være megetvanskeligt at forstå at ens forældre tager deres eget liv. Har du monhaft mulighed for at tale med nogen om det? For det er faktisk sådan, at man har mulighed for at tale med en psykolog, når man har mistet sin forælder på en sådan måde. For nogen kan det virke lidt skræmmende at tale med en psykolog,nogen tænker, at det kun er, hvis der er noget i vejen med én at man skal det.. Men sådan behøver det slet ikke at være. For mange er det at tale med en psykolog rigtig rart, for det er en person, som man ikke behøver tage hensyn til. En person som ikke fortæller det videre man taler om og en person som kan være rigtig god til at stille spørgsmål, som gør at man ser tingene på en ny måde.. Kan du følge mig? Og når du samtidig synes, du mangler nogen at snakke med om hvordan du har det, kunne det måske være en rigtig god idé for dig?Eller har du mon gået i en sorggruppe? Ellers kunne det være, at du kunne have gavn af det?Du skriver ikke noget om din far, men jeg tænker, at du måske bor sammen med ham – er det rigtigt forstået? Hvis du gør det og synes, at din far kan hjælpe dig, så vil det måske være en mulighed at I gennem jeres læge får henvisning til en psykolog, som du alene kan tale med. På din skole er der også ansat en psykolog, som du kan få alene samtaler hos. Tror du at det kunne være en start?Men når du skriver, at du ikke kender nogen, som du kan snakke med, vil det måske være en start at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores rådgivere.Det kan være lidt nemmere at tale sammen om hvilke muligheder du har, da jeg ikke helt kan læse mig til, hvem du for eksempel bor sammen med, eller om der eren anden voksen, som ville kunne hjælpe dig.Hvis du ikke har lyst til det, kan det måske hjælpe dig at skrive et nyt brev herind, hvor du fortæller lidt mere om, hvem du bor hos og hvem du ser, for så har vi lidt større mulighed for at hjælpe dig videre. Eller du kan logge på BørneChatten, hvor du evt. starter med at kopiere brev + svar ind, så rådgiveren kan få en fornemmelse af, hvad vi har talt om... Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du holder fast i, at du gerne vil have hjælp til at ændre på det her, selvom du nogle gange kan blive fristet til at flygte fra det hele.. Så er det et rigtig stærkt udgangspunkt du har taget – at få hjælp til at ændre tingene!Jeg håber, at du kan bruge svaret? Og ellers må du som sagt rigtig gerne bruge BørneTelefonen eller skrive til os igen..De allerbedste hilsner BørneBrevkassen
