Brev

klam

hej

jeg er klam og det sige min venner også

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Det kan ikke være rart, at dine venner kalder dig klam.

Det er ikke i orden, at dine venner kalder dig for klam. Jeg tænker, at du nok allerede har bedt dem om at lade være? Det er ikke altid, at det hjælper, så det kan være en god idé at fortælle det til en voksen, som kan hjælpe dig. Det kunne for eksempel være dine forældre eller din klasselærer, der kunne hjælpe dig med at få det stoppet.

Måske tænker dine venner, at det bare er for sjov, når de siger det til dig? Måske ved de slet ikke, at du ikke synes, at det er sjovt og at du bliver ked af det?

Nu ved jeg jo heller ikke, om du bliver ked af det,  men det gætter jeg på. Det er helt naturligt, at man ikke bryder sig om, når ens venner kalder en grimme ting, og nogle gange kan man få det af vide så mange gange, at man begynder at tro på, at det de siger er rigtigt. Men det er ikke rigtigt, selvom dine venner siger det. Du er en skøn og dejlig pige, derfor vil det være en idé, at klassen snakker sammen om det at 'tale pænt til hinanden' - det kan jeres lærer og forældre, hjælpe jer med.

Jeg tænker på, om du mon har nogle venner enten i skolen eller i din fritid som taler pænt til dig og er søde ved? Nogen som du kan lide at være sammen med? Hvis du har det, kunne det måske være rart for dig at bruge mere tid sammen med de gode venner, fremfor dem, som ikke taler pænt til dig? Vil det være en god idé for dig? 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vide lidt mere om dig og høre, hvad du tænker om dig selv, dine venner og mit svar til dig. Måske kunne du have lyst til at snakke mere om de ting eller måske noget helt andet? Du er i hvert fald altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller på logge på BørneChatten.

Mange Hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat