Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kaos indeni

Hej jeg er en pige på 11…

Jeg er blevet mobbet før og der havde jeg selvmordstanker op til flere gange. Så stoppede mobningen og selvmordstankerne forsvandt.

Men nu er de kommet igen… Jeg har haft selvmordstanker næsten hver dag i snart 3 måneder. Jeg har fortalt det til min kæreste O. og min rigtig gode (drenge)ven M.

M. Spurgte mig på et tidspunkt om jeg sagde det for opmærksomheden og jeg sagde “NEJ! Det er ikke for opmærksomheden jeg har det faktisk sådan her”

Og han fortalte mig også at han har været tæt på at sige det til en lære. O. Spurgte mig hvordan jeg ville reagere hvis M. Fortalte det til Vores lære. Og jeg sagde at jeg nok ikke ville snakke til ham igen…

Jeg har bare selvmordstanker hver dag, jeg er blevet mere ukoncentreret, min appetit er faldet voldsomt meget på det sidste, og jeg falder hele tiden i staver. Kan det hænge sammen med selvmordstaknerne??

Mit problem er bare at jeg ikke rigtig føler at andre lytter til mig. Jeg føler mig ikke vigtig eller god på nogen måde. Jeg føler bare at intet ville ændre sig hvis jeg forsvandt.

Men jeg vil så gerne sige det til én som kan hjælpe mig (helst min lære)

Men hvordan skal jeg sige det til ham?

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Det er tydeligt at høre, at du ikke har det særlig godt og du skal have hjælp, så du kan få det bedre.

Jeg ligger mærke til rigtig mange gode ting i dit brev:

at du har haft det bedre uden selvmordstanker i en periode. Det er bare rigtig godt, for på den måde ved du, at du kan få det godt igen.
at du har nogle omkring dig som holder af dig og som bekymrer sig om dig og gerne vil hjælpe dig. Det er nemlig din kæreste og din rigtig gode ven. Det er super flot at du har fortalt dem om hvordan du har det. Det er virkelig et stort skridt at tage og det skal du have meget ros for! Jeg kan godt forstå, at du måske ville blive lidt sur, hvis din gode ven fortalte det til jeres lærer, uden at sige noget til dig. Jeg tror, at han tænkte på det fordi han holder meget af dig og vil dig det bedste?
at du skriver, at du rigtig gerne vil fortælle det hele til en som kan hjælpe dig og du skriver, at det kunne være den lærer som din gode kammerat var ved at fortælle det til. Det er virkelig flot at du gerne vil have hjælp, det er sejt! 

Det kan virkelig være svært at få sagt tingene til en voksen. Måske kunne det faktisk være en rigtig god idé, at din ven fortalte det til jeres lærer (måske sammen med dig) og så kunne din lærer snakke med dig bagefter? Det kunne også være at du selv havde lyst til at fortælle det til din lærer, mens din ven eller kæreste var hos dig? Det kan være rigtig rart at have nogen med som man stoler på og som altid vil hjælpe en.

Du kunne måske også skrive et brev eller en mail til din lærer, hvor du fortæller ham hvordan du har det? Lidt ligesom du har skrevet herind til BørneTelefonen?

Du er altid velkommen på 116111, hvis du gerne vil snakke noget mere.

De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat