Brev

Kære brevkasse.

God hjemmeside, men tager alt for lang tid i chatten, så nu gør jeg det bare her..

Jeg er en 12 årig dreng som går i 6 klasse, jeg har altid følt mig lidt piget, jeg gik også altid med pigerne.

Da jeg fyldte 10 begyndte jeg at tænke over hvad det egentligt betyd at være bi/les/trans/homo?.. Jeg havde aldrig tænkt over om jeg kunne være til drenge..

Da jeg fyldte 11 begyndte jeg at synes drenge var lidt mere interessante, og begyndte at synes de faktisk også var ret tiltrækkende..

Da jeg så endelig fyldte 12 var der ingen tvivl om at jeg var til drenge, men også piger..

Da der gik et par måneder flyttede jeg skole og forelskede mig i 2 drenge, og jeg er stadig forelsket i dem. Den ene af dem ved at jeg er biseksuel, den anden tror jeg måske også ved det, tror måske alle ved det?

Jeg begyndte at gå med lidt makeup men så begyndte flere og flere folk at synes dårligt om mig. Folk mobbede mig og kaldte mig “bøsse klam til grin osv” (det gør de så stadig).

Jeg begyndte at miste flere og flere venner.

Jeg går så stadig med makeup i dag, for der ingen der skal lave om på mig.

Alle fra min klasse tager det helt fint med at jeg går med makeup, men andre klasser gør ikk.

Folk fra min klasse spørger hele tiden om jeg vil være sammen med dem, men jeg er bare alt for genert, jeg tænkte at de sikkert ville være lige så flove som mig, og at det nok skulle gå.

Men nej jeg er mega gerert og kan ikk være sammen med dem, selvom jeg ville, det virkelig svært.

Jeg har seriøst prøvet at være sammen med dem i 3 måneder..!

Men det gik slet ikk.

Jeg føler ikk rigtigt nogen kan lide mig, udover min klasse.

Jeg kommer ikk særlig tit i skole fordi jeg føler at jeg ikk har nogen venner.

Jeg har seriøst 50 procents fravær!..

Når ja, jeg kan ikk fortælle mine forældre at jeg er til drenge for det vil de ikk acceptere, og det noget jeg ved fordi at de er muslimer, og i islam er det totalt forbudt at være til sit eget køn.

De acceptere heller ikk at jeg går med makeup, så jeg skjuler det hele tiden.

Mit liv er for alvor ved at falde sammen, jeg har seriøst selvmordtanker hver dag.

Jeg tænker hvorfor ikk gøre det, ingen udover min klasse kan lide mig..

Så hvad skal jeg gøre.. Hjælp det haster, jeg kan virkelig ikk klare det mere..

Jeg mister venner for hver dag og det går virkelig ondt.

Og nej jeg kan ikk flytte skole, tro mig har skam prøvet.

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år,

Hvor er det sejt, at du bare tør være dig selv hele vejen igennem! Det er der ikke mange på din alder, der tør og som er så afklaret med sig selv og sin seksualitet.

Jeg kan godt forstå tingene kan føles lidt ekstra forvirrende lige nu, men jeg synes samtidig også det virker til, at du har nogle rigtig gode klassekammerater, som forstår dig, og som gerne vil dig. Det synes jeg helt sikkert, at du skal huske på, og måske bare prøve at springe ud i at lave noget sammen med dem, når de inviterer dig til at være med. Du skriver, at du har prøvet at være sammen med dem i 3 måneder nu. Men har du tænkt over, hvad der holder dig tilbage? Måske handler det om, at der er mange på én gang og du er bedre på tomandshånd? I så fald kan du jo prøve at snakke lidt med bare én af dem fra klassen og på den måde komme mere og mere over din generthed. Som jeg læser virker det til, at det ville kunne give dig rigtig meget i forhold til at føle dig accepteret og mindre alene omkring tingene.

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med andre omkring det her? Du skriver, at du ikke kan betro dig til dine forældre, men måske kunne det være meget rart at snakke med en anden voksen eller en ven om det? Du skriver, at du mister venner hver dag. Det forstår jeg godt, at du er ked af! Jeg tænker dog samtidig, at det lyder som om, at du også selv trækker dig lidt – måske fordi du er bange for at blive afvist eller at folk dømmer dig?

Jeg går ud fra, at du ikke har fortalt dem særlig meget om dine tanker, og det forstår jeg også sagtens kan være svært. Samtidig tænker jeg, at det fra deres synsvinkel måske også kan virke som om, at du ikke vil dem, hvis du trækker dig mere og mere? Derfor kunne du oveveje at være ærlig omkring din situation. Husk på, at din klasse har accepteret dig  - så hvorfor skulle dine venner ikke også? Du er jo stadig den samme person. Og det tænker jeg er vigtigt, at du også får sagt.

I forhold til din situation med dine forældre, tænker jeg, at det kan være svært at ændre på en religiøs overbevisning. Og jeg ved, at der er mange med en muslimsk baggrund som du, der ikke føler, de kan være ærlige om deres seksualitet. Det kan godt være rigtig hårdt - derfor kan du overveje at søge råd hos foreningen Sabaah http://sabaah.dk/. De rådgiver unge med minioritetsbaggrund omkring køn og seksuel identitet.

Jeg håber du holder fast i, at du er som du er, og at det er okay! Det er der ikke mange på din alder, der allerede har styr på. Hvis du har brug for en lidt længere snak er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, som også er anonym og ofte en del nemmere at komme igennem på end chatten, som du desværre ikke kom igennem på.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat