Brev

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Jeg kan faktisk godt forstå, at du føler dig trist og sur. Det er nemlig slet ikke okay, det som du oplever!  Jeg synes, at det er så sejt, at du spurgte, hvorfor hun dog skriver de ting. Det var rigtig modigt og flot af dig! 

Det her med at være venner på nettet, kan være rigtig svært. Nogen kommer nemmere til at skrive grimme ting til andre, når det er på nettet. Men mobning er slet ikke okay - uanset hvor det sker. Derfor håber jeg, at du har mod på at tale med dine forældre, så de kan støtte dig. Måske kan du vise dem det her brev og vise dem det, hun har skrevet til dig? Nogle gange hjælper det, at ens forældre eller en selv ringer eller skriver til forældrene til dem der mobber, så de kan snakke med deres barn om det og få stoppet det. Er det noget I kan snakke om derhjemme?

Det lyder også til, at det er vigtigt for dig, at din veninde tror på, hvad du fortæller - har du mon vist hende de ting, som L har skrevet til dig? Ellers tænker jeg, at du kan vise hende det, kunne være en måde at vise hende, at du taler sandt og der er brug for at snakke med L - på en god måde, om at det ikke er rart eller ok. For det er nemlig vigtigt, at du holder fast og siger fra. Også overfor din veninde, som ikke vil tro på dig. Det kan være rigtig svært, når vi oplever at nogen som vi stolede på, svigter vores tillid.

Det kan også være en idé, at du er lidt god ved dig selv og laver lidt flere af de ting, som gør dig glad. Er der mon et par andre veninder, som du kunne være lidt mere sammen med? Måske kan I lave noget hyggeligt sammen - både for at være sammen med nogen, som er søde ved dig og for at komme til at tænke på noget andet.

 Jeg ønsker dig alt det bedste. Du er slet ikke den eneste, som prøver at blive mobbet på nettet. Men du har skrevet herind til os, og det fortæller mig, at du er klar til at få det stoppet helt! Jeg håber, at du får talt med dine forældre og få snakket med din veninde om de ting der foregår.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat