Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg skader mig selv

Hej

jeg er en pige på 15 år og jeg er blivet mobbet i gemmen 7 år

Og jeg er blivet kaldt grimme ting fed so og at jeg bare skulle tage hjem og knep min far og min klasse hved godt at mig og min far har et dårligt forhold

og i 4 klasse der begyndte jeg at cutte og det gøre jeg i nu rigtigt meget

og nu går jeg i 8 klasse og jeg har haft selvmordstanker i 5 år jeg og jeg har også taget store mengter af piller

jeg kan snart ikke mere

jeg har ar over hele min krop jeg og jeg hvil gerne stoppe

jeg græder vær dag

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg en pige som har det svært. Men jeg ser også en pige som er meget stærk og som ved hvad der er rigtigt og forkert. Du ved, at du har brug for hjælp og gerne vil stoppe og det vil jeg gerne rose dig for. Det er virkelig sejt, at komme så langt i sine tanker og selvfølgelig skal du have hjælp, for INGEN skal have det som du har det.

Du skriver, at din far og dig ikke har et særlig godt forhold. Så bliver jeg nysgerrig på om der er en anden voksen, som du har et bedre forhold til? Jeg tror nemlig, at det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om det. Kunne det være din klasselærer eller en anden på skolen? Du fortæller mig nemlig også, at du er blevet mobbet i 7 år og det skal stoppes! Det er de voksnes ansvar at sørge for, at du har det godt, både derhjemme og i skolen. Kan der mon være en lærer der er god at snakke med? En som kan arbejde med jeres klasse, så I behandler og taler ordenligt med hinanden, og om hvordan man er en god klassekammerat? Det kunne også være at du har en god ven eller veninde som du kan snakke eller skrive med? En som måske allerede kender til at du kommer til at skære i dig selv? Måske kan din ven eller veninde støtte dig i at få talt med en god voksen...

Når trangen til at skade dig selv dukker op, er det ide at lave nogle aftaler om, at man kan gøre nogle andre ting for at undgå at skade. Det kan fx være, at gøre noget der er rart for dig selv. Du kunne høre dit ynglings musik, spise noget lækkert eller tage et langt bad? Du kunne også ringe til en god veninde og snakke om lige hvad du har lyst til. Det hjælper i hvert fald rigtig mange unge mennesker til ikke at skade sig selv. Du kunne også skrive alle dine tanker ned i en lille bog. Nogle gange hjælper det super meget at skrive tingene ned. På den måde kan man bedre give slip på alle de dårlige tanker. Og måske få øje på, at man kan gøre noget som hjælper mere og bedre end at skære.

Du fortæller mig, at du har gjort skade på dig selv rigtig længe og det kan ingen mennesker klare alene. Det du bærer rundt på, skal du have hjælp til. Du skal ikke være alene. Har du mon mulighed for at snakke med din mor? Eller en anden kvinde tæt på dig? En moster, søster eller mormor? Nogle gange er det rigtig rart at snakke med nogen som kender en så godt, at man føler sig tryg.

Et sidste råd jeg vil give dig med på vejen er en rådgivning, der er rigtig gode til at hjælpe, når man gerne vil stoppe med at skade sig selv. Det er Landsforeningen mod Selvskade og Spiseforstyrrelser, og du kan læse mere om deres rådgivninge på: www.selvskade.dk - og du er også altid velkommen hos os på 116111.

De bedste tanker og hilsner fra Børnetelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat