Kære pige
Hvor er det godt, du har skrevet ind til os på Børnetelefonen. Vi ved nemlig godt, at dem som kommer til at mobbe andre børn, bestemt ikke er onde. Tværtimod har de det ofte svært fx hjemme i familien, som du jo også så flot fortæller om i dit brev. Det lyder slet ikke nemt med en bror, der er psykisk syg. Jeg kan forestille mig, at det somme tider kan være svært at være derhjemme. Jeg vil prøve at give dig nogle råd, som kan hjælpe dig.
Jeg synes, det er så sejt, at du har tænkt over det, din lærer har sagt. Men det er ikke dit ansvar alene, der er nogle voksne som skal støtte dig midt i alt det her. Du har også ret til at have det godt.
Jeg kommer til at tænke på, om der mon er en voksen, som du stoler på, som du kan tale lidt med om de her ting? Måske har du en moster eller en anden i familien. Alle skoler har en AKT lærer, som er særligt uddannet i at hjælpe, når der er konflikter eller ting, der er svære at løse. Du kunne måske overveje om det var en mulighed for dig at tale lidt med hende eller ham? Du kunne gå til den lærer, som har talt med dig om det med at mobbe. Du kunne sige, at du har tænkt over det, men at du synes, det er lidt svært pga. af alt det derhjemme. Så kan din lærer hjælpe dig med at kontakte AKt læreren. Hvis du synes, at det er lidt svært at tale med læreren om det, kan du jo også fortælle, at du har skrevet herind. Det kan måske gøre det nemmere at komme igang med at få det sagt. Det har andre børn og unge i hvert fald fortalt om. Måske er det også en mulighed for dig?
Selvom det er rigtig sejt og flot, at du gerne vil stoppe med at sige de ting til pigerne, er det ikke kun dit ansvar. Ligesom læreren har hjulpet pigerne med at sige det til dig, skal læreren også hjælpe dig, så du får det bedre. I nogle klasser holder man fx pigemøder. Har I mon prøvet at holde det i din klasse? Det kunne måske også være en mulighed for, at du og pigerne kunne tale lidt sammen - med jeres lærers hjælp selvfølgelig.
I forhold til at stoppe med at sige de ting, som pigerne bliver kede af, har jeg også nogle forslag til dig.
For det første tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at du aftaler med dig selv, at du skal øve dig. Når vi har fået nogle dårlige vaner, tager det tid at ændre dem. Så vær tålmodig med dig selv, og giv det lidt tid.
Hvis du kan mærke, at ordene er på vej ud, så øv dig i at stoppe op, trække vejret dybt og prøv måske at gå væk fra situationen.
Måske kan det hjælpe dig med en dagbog, så du husker på de gange, hvor det er gået godt i løbet af skoledagen.
Samtidig kan du måske tænke over, om der er nogle specielle ting, som "trigger" dig eller går dig på nerverne? Så kunne du måske prøve at undgå dem i en periode.
Du kan beskrive nogle af mine råd for din lærer. Hvis du så fx har en dårlig dag, hvor du måske let bliver trigget, kan du måske sige det kort til din lærer. Så ved hun, hvordan du har det og kan måske hjælpe dig - i hvert fald kan hun måske bedre forstå dig, hvis du fx lige pludselig går væk fra en situation.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget. Vi kan jo alle sammen føle os skrøbelige, og det er slet ikke nemt at vise sin egen skrøbelighed. Men bare det, at du tænker over det og beskriver det så flot, viser mig, at du allerede er godt på vej.
De kærligste hilsner fra
BørneTelefonen
