Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg lider af depression

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Når jeg læser dit brev, så bliver jeg imponeret over din fine evne til at sætte ord på tingene. Du virker som en dreng, der tænker og reflekterer meget. Det er en god ting. Og nogle gange, kan det også være en overvældende ting, især hvis man går med tankerne alene. Derfor er det så godt, at du har delt tankerne her i Brevkassen.

Det er helt forståeligt, at det er svært at mangle en far (eller en mor). Det kan opleves som en sorg, særligt i den alder som du har nu. Det kan også betyde, at man oplever nogle reaktioner i måden man har det på, som du beskriver. Det er vigtigt, at man taler om den sorg og de følelser. Måske kan det være rart for dig at tale med din mor om, hvem din far er/var, og måske også hvorfor du ikke ser ham. Har du prøvet det? Det kan måske ikke fikse savnet, men det kan måske give dig nogle forståelser af, hvorfor det er, som det er.

Det er ikke i orden, at dine skolekammerater siger de ting til dig om din far. Det burde de selv kunne se, men måske skal de have lidt hjælp. Hvis du ikke allerede har sagt til dem, at du ikke synes, at det er sjovt, så synes jeg, at du skal gøre det. Hvis de ikke respekterer det, så er det vigtigt, at du får en lærers hjælp til at stoppe det.
Det kan selvfølgelig godt være svært at få sagt til nogen, fordi man er bange for, hvad der så sker. Men hvis der ikke bliver gjort noget ved det, så kan det være, at du bliver mere ked af det, og det er i hvert fald ikke meningen.

Depressions-følelsen kan være en helt normal reaktion på, at du ikke føler dig respekteret og godt behandlet. Når man har det sådan, er det vigtigt, at man får talt med nogen om det.
Her tænker jeg både på din familie og på fx. en psykolog. Det er vigtigt, at ens familie er klar over, hvordan man har det, så de kan støtte én, når man bliver ked af det, føler sig forkert osv. På den måde, står man ikke alene med sine tanker og følelser. Det er nemlig sådan, at man nemt - uden at ville det - kan komme til at forstærke de triste tanker og følelser, hvis man ikke får talt med nogen, der kender én og kan minde én om de gode ting i ens liv.

Det kan være godt at tale med en psykolog, hvis man mærker, at det er svært at komme i godt humør, og hvis man har en masse tanker, der gør én bange, utryg, trist og usikker på sig selv. Det er normalt i din alder, at man har svært ved at finde ud af sig selv, og hvem man er i forhold til andre. Man begynder også at tænke over liv og død på en anden måde, end man måske gjorde, da man var yngre. De tanker, kan også føles stærkere, hvis man har oplevet, at der er et familiemedlem, der ikke er der. Ligesom din far. Derfor kan man godt gå og blive lidt bange for tingene. 

Jeg ved ikke, om du er blevet diagnosticeret med depression, eller om du er bange for, om du har det depression? I hvert fald, kan det være godt, hvis du fortæller din mor, at du har brug for at tale med nogen, fordi du føler dig deprimeret. I kan måske sammen gå til lægen og få en snak, om de ting som du oplever. Lægen kan henvise dig til en psykolog. I kan også tale med din klasselærer, som kan sætte jer i kontakt med skolepsykologen. Det kan man sagtens gøre, uden at de andre elever kommer til at vide det, hvis man er mest tryg ved det.

Du nævner, at medicin måske kunne være en løsning for dig. Det kan det i nogle tilfælde, hvis lægen vurderer, at det kan være en hjælp. Og hvis samtaler og diverse mentale øvelser ikke virker. Men det er altsammen noget en læge, en psykiater eller en psykolog skal vurdere. Det er ikke noget, man selv kan beslutte. Man kan nemlig ikke købe den type medicin uden recept.
Så det er rigtig vigtigt, at du får talt med lægen og/eller skolepsykologen.

Til sidst vil jeg sige, at hvis du har brug for at tale med en voksen, så kan du altid kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Nummeret er 116 111. Du er anonym, og det er gratis.
Vi vil meget gerne tale med dig.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat