jeg kan ikke klar det

Kære dreng på 15 år,

Tak for dit brev. Flot, at du har haft overskud til at skrive til os og bede om hjælp.

Du skriver, at du snart ikke kan få livet til at køre rundt, og det forstår jeg godt. Jeg forstår dit brev på den måde, at du bliver udsat for mobning i skolen og der er psykiske og depressive forældre hjemme hos dig. Mon det er rigtigt forstået?

Jeg tænker, at du er fyldt op af de samme følelser, som mange andre unge har, der vokser op med psykisk syge forældre. Utrygheden ved aldrig at vide, hvad man kommer hjem til efter skole, om der er mad, om man kommer til at sige noget forkert, ikke at kunne have venner med hjem og det voksen ansvar, man som unge får. Det er alt sammen ikke i orden, at man skal slås med som barn, uden at der er nogle voksne, som hjælper en, når det er skidt derhjemme.
 
Jeg ved ikke, om I får noget hjælp i familien….? Men det er ikke rimeligt, at du skal have det, som du har det og ikke få hjælp. Er der en lærer på skolen, som kunne hjælpe dig med at få fat i den hjælp, som der skal til for, at du kan være ung derhjemme uden at skulle føle, som du gør. En som kan støtte dig, så mobning stopper og der kommer hjælp til det derhjemme. Det kan være en lærer, som kan og skal hjælpe dig med at få det bedre.

Hvis ikke du har en lærer på skolen, der kan hjælpe, er der måske en anden voksen, som du har tillid til, der kan hjælpe med den rette hjælp. Det kan være en AKT lærer, en pædagog, måske en bedsteforælder, en nabo, en vens mor eller far, en træner... Hvem mon er den første du tænker på? Prøv at tal med den person - du kan vise dit brev og mit svar, så du ikke behøver fortælle det hele forfra.

Det er ikke sikkert, at de voksne, du beder om hjælp, helt ved, hvad de skal gøre. Så kan de ringe til Børns Vilkårs fagtelefon 35 55 55 58 og få nogle råd til, hvordan de bedst kan hjælpe dig. De kan også ringe vores ForældreTelefon (også selvom de ikke er dine forældre) på 3555 5557 den er åben 11-23, og i weekenden 11-19.

Hvis du har mod på det, kan du også ringe til kommunen og bede om at tale med en sagsbehandler, og fortælle om det der sker derhjemme, og det du har brug for støtte til. Mon du har mod på det?

Hvis det hele er for uoverskueligt for dig lige nu, kunne du starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, som er et anonymt og gratis nummer, hvor der sidder voksne rådgivere, der er vant til at snakke med unge, som har det som dig. Vi har åbent alle hverdage 11 -23, og i weekender 11 - 19.

Jeg kan sagtens læse i dit brev, at det bare er ved at være for meget for dig. Derfor vil jeg gerne fortælle dig, om det vi kan hjælpe dig med. For vi vil meget gerne hjælpe dig, så du får den hjælp ,du har ret til. Måske har du hørt om vores bisiddere her fra BørneTelefonen? En bisidder er en voksen som kender til børns og unges rettigheder, og som hjælper og støtter dig i at få den hjælp, du har ret til. En bisidder taler med dig, og kan gå med til møder i kommunen, hvis du har brug for det. Til et møde i kommunen, er bisidderen med for at hjælpe dig. Det er dig, der er den vigtigste her. Hvis du vil læse mere om bisiddere, så kan du klikke her:  http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.aspx

For at få en bisidder skal du kontakte os. Det kan være via BørneTelefonen 116111, også på sms'en eller Chatten. Så kan du tale mere med en sød rådgiver om det. Hvis I finder ud af, at du gerne vil have en bisidder, så kontakter rådgiveren vores bisidder, og herefter kontakter bisidderen dig på et tidspunkt som passer dig. Hvordan vil det mon være for dig, at få mulighed for at tale med en bisidder, og få mere at vide, om det vi kan hjælpe dig med? Du er meget velkommen til at kontakte os, uanset om det bare er for at snakke om det der sker, eller om en bisidder.

Du har også mulighed for at ringe og bede om at tale med en bisidder. På den måde kan du selv tale med bisidderen, og høre mere om det, vi kan hjælpe med. Hvis det er en mulighed for dig, kan du ringe på 3555 5559 og bede om at tale med en bisidder ( man - torsdag er det 9-16, og fredag 9 -15).

Du har allerede skrevet en til os, det kræver styrke og derfor, er du måske også klar til at tage et skridt mere? Jeg har skrevet lidt om, hvad jeg tænker kan hjælpe dig, måske er du selv kommet i tanker om andre muligheder... Hvad mon vil være en hjælp for dig - tænk lidt over det - hvad der er det første du kan gøre?

Jeg håber det bedste for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen