Kære pige,
Øv, det lyder til at være lidt svært at være dig for tiden... Det er aldrig rart at blive mobbet, og slet ikke for noget som ligger tilbage i historien, og som du ikke gør mere... Desværre er der nogle elever, som kan give andre i klassen en bestemt rolle. Det er sjældent en rolle, man har ønsket eller er blevet spurgt om man vil have... Det kan være klassens klovn, den smukke, nørden, den der taler højest og mange andre former for roller. Men fælles for dem alle er, at det sjældent er rart at have en bestemt rolle i en gruppe, og at det kan være rigtig svært at få det ændret igen. Men dermed ikke sagt at det er umuligt!
Men jeg tænker, at du måske bliver nødt til både at involvere dine forældre og din lærer for at ændre på det. For umiddelbart lyder det som om, at det er hele klassen, som har et problem i forhold til at passe godt på hinanden, være rummelige overfor at man er forskellige og have en enighed om, at i vores klasse skal alle have det godt, og der er ikke nogen, som skal drilles eller mobbes. Hvis man har fået en klassekultur, hvor man ikke gør noget, når nogen bliver drillet eller mobbet, så er der et problem, for det er aldrig okay, at nogen bliver mobbet eller drillet! Og det er faktisk lærerens ansvar at sørge for, at eleverne har det godt på skolen. Mange skoler har en mobbepolitik – altså hvad skolen vil gøre for at forebygge mobning og hvad de vil gøre, hvis der alligevel skulle foregå mobning. Måske kan du finde den på skolens hjemmeside?
Men kære du, selvom du tænker, at din mor vil blive meget omsorgsfuld, tror du så, at det kunne være en mulighed at fortælle hende noget mere om det og på den måde få hendes hjælp til at tale med lærerne om det? For det er på ingen måde okay, at du oplever, at lærerne er ligeglade. Det er en del af deres arbejde at sørge for elevernes trivsel. Måske kunne du sige til din mor, at du ikke vil have, at hun begynder at pylre for meget om dig..?
Du skriver, at du ikke har lyst til at gå til psykolog, og det er helt fair, at du har det sådan. Der kan være flere grunde til at gå til psykolog. Man kan selv have et behov for at tale med én, som ikke nødvendigvis kender én, og som man ikke møder andre steder, det behøver altså ikke at være fordi der er noget galt med én. Men det er helt op til dig, bare du ikke tænker, at der er noget galt med dig, hvis du kunne have lyst til at tale med en psykolog, for sådan hænger det ikke sammen.
Du fortæller, at din bedste veninde har fået en veninde mere udover dig, og du ikke er særlig begejstret for den pige. Det er da også ærgerligt, hvis det samtidig gør, at du skal være sammen med én, du ikke bryder dig særlig meget om. Jeg tænker lidt, om det er fordi, hun har forstyrret jeres venskab, at du ikke bryder dig om hende, eller om det er fordi, hun gør eller siger nogle ting, som du ikke bryder dig om? For hvis det er på grund af det første, kan det måske være, at I kunne blive veninder alle tre? Måske er det heller ikke så nemt for din veninde at være mellem jer to, hvis hun fornemmer, at I ikke er så begejstrede for hinanden..? Tror du, det kunne være en mulighed, at I fik et andet syn på hinanden? Et mere positivt syn? Jeg ved ikke, hvornår hun er startet i jeres klasse, men nogen gange kan tiden hjælpe tingene lidt på vej... Så kan noget der virkede helt uoverskueligt på et tidspunkt, lige pludselig bare være en lille ting, man ikke tænker særlig meget over...
Du fortæller, at du har haft selvmordstanker. Det er tanker, som man kan opleve at have i perioder, hvor det hele virker svært og man selv er trist. Men sådan nogle tanker, skal skubbes væk igen af tanker, som er fulde af energi og glæde, og som ”vinder” kampen over de triste tanker. Det er med til at gøre os til mennesker, at vi både har triste, vrede, glædes og lykketanker og følelser, men hvis man føler, at de triste har taget over, så er det vigtigt søge hjælp – og det er jo også det du gør ved at skrive herind!
Du fortæller, at du ikke har lyst til, at tingene skal forandre sig ved for eksempel et skoleskift, og sådan tror jeg, at der er rigtig mange som har det. De fleste af os er trygge ved det vi har, og kan være lidt bekymrede for hvad vi vil få, hvis vi skifter til noget nyt... Selvom vi måske egentlig ikke er særlig glade for det, vi har... Og det er måske slet ikke nødvendigt at tænke i de baner for dig, men nogen gange kan forandringer bringe noget rigtig godt med sig. Det kan være en ny start på noget godt og spændende...
Tror du, at du kan tale med din mor om de ting, du har fortalt i brevet? Du kan måske vise hende brevet, hvis du synes, at det gør det lidt nemmere? Og at I så sammen kan tage kontakt til den lærer, du stoler mest på og bede om hjælp til at få ændret klassens måde at være sammen på... I har mange år endnu, hvor I skal fungere som klasse, og det vil være til alles bedste, at I sammen kan blive enige om nogle okay måder at være på overfor hinanden.
Hvis du har brug for at tale med en anden end din mor til at starte med, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores rådgivere!
Mange hilsner fra
BørneBrevkassen
