Kære pige på 10 år.
Hvor er det godt, at du skriver til BørneBrevkassen og beder om hjælp.
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at gå i skole, når der er nogen, der kalder dig grimme ting. Det er slet ikke i orden, for alle børn skal kunne gå i skole uden at blive generet.
Du skriver også, at du har det svært derhjemme, fordi din far råber af dig. Det lyder heller ikke spor rart.
Når du bliver kaldt alle de grimme ting i skolen, er det det samme som at blive mobbet. Og når der er nogen, der bliver mobbet, skal de voksne hjælpe. Når der er mobning i en klasse, er det altid fordi børnene i klassen ikke har det godt sammen, og i din klasse er det tilfældigvis dig, det går ud over. Du skal huske på, at det ikke er din skyld, at du bliver mobbet. Det er altså ikke, fordi der er noget galt med dig, men det er klassen der skal lære, hvordan de bliver en god klasse, hvor alle har det godt.
Det er lærerne, der skal hjælpe jeres klasse med at blive en god klasse. Men det betyder også, at lærerne skal vide, hvis der er nogen, der bliver mobbet, for ellers kan de ikke hjælpe.
Måske tænker du nu, at du er bange for, at det bliver værre, hvis du fortæller det til en lærer..? Sådan er der nemlig nogle, der tænker. Men jeg kan fortælle dig, at det altid hjælper at fortælle om mobning, for den kan netop blive ved, hvis man skjuler det.
Derfor vil jeg foreslå, at du tænker på, hvem af dine lærere, du har mest tillid til. Og så synes jeg, du skal sige det til ham/hende. Hvis det er svært, kan du vise det brev, du har skrevet, og så kan I snakke videre bagefter om det. Du må også gerne vise mit svar, hvis du vil.
Måske kunne du også snakke med din lærer om, hvordan du har det derhjemme? Eller måske har du en mor eller en bedsteforældre, du kunne fortælle det til?
Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og fortælle lidt mere om, hvordan du har det derhjemme. Så kan du og rådgiveren snakke om, hvad du kan gøre, og hvem der kan hjælpe dig.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
