Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg hader ham

Hej med jer.

Jeg er en pige på 12 år. Jeg går på en hel normal skole i en hel normal by.

Der går en dreng i min klasse lad og kalde ham for F. F er den der selvsikre type(som jeg ikke kan lide)

I min klasse er der forskellige klikker. I den ene er jeg og 6 andre pige, så er der en anden gruppe bestående af 2 piger. Og så er der ”dem der er lidt bedre end alle andre” Ifølge dem selv. Og F er den værste.

Han kommer hele tiden med sådan nogle dumme kommentarer og han snakker hele tiden grimt om mig. Jeg har ALDRIG gjort ham noget men han hader mig.

Vi er mange piger i klassen som ikke kan fordrage ham, men alle drengene har ham som deres forbillede. Det eneste han gør er at han gør så de mopper os. Og hver eneste gang han er syg er der bare så dejligt og behageligt i klassen og man har lov til at være sig selv.

Jeg er bare så træt af alle de kommentarer han siger til mig og mine veninder og jeg har sagt det til mine forældre men jeg kan jo ikke blive ved og ved og ved med at klage.

Og jeg kan ikke snakke med min klasselærer om det fordi han er lige kommet og han kan ikke lide børn. Og der er ikke nogen rektor på min skole.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg græder hver dag fordi han er så modbydelig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev. Det lyder godt nok ikke rart for dig/jer at gå i skole og være bange for en elev i klassen.

Det er ikke ok at blive drillet og mobbet i skolen og jeg ved at mange børn og unge desværre oplever det samme. For mange bliver det så ubehageligt at gå i skole, at de ligesom dig, græder hver dag.
Jeg er dog glad for at læse at du har nogle veninder. Jeg tænker at I nok kan støtte og trøste hinanden. Men der er også nogle voksne som skal hjælpe med at I alle kan føle jer trygge i skolen.

Du fortæller at I er mange piger, som er utrygge i klassen. Mon de andre piger har talt med deres forældre? Jeg tænker at jeres forældre måske kan snakke sammen og få aftalt et møde med skolen, så det kan stoppes og I kan få en tryg skolegang.

Du skriver at du har sagt det til dine forældre, men at du ikke kan blive ved med at klage. Du skal ikke give op, før problemet er løst, så det er vigtigt du igen taler med dine forældre, måske du kan vise dem dit brev til os og mit svar, måske det kan være en god måde at taget hul på denne vigtige snak. Jeg tænker også, at selvom din lærer er ny og du ikke føler, han er glad for børn, så er det stadig hans og skolens ansvar at I alle har det godt i klassen, det står faktisk i loven. Derfor SKAL din lærer gøre noget, så ingen føler sig mobbet.

Jeg håber du og dine veninder finder mod til at få talt med jeres forældre/læreren, så I kan gå i skole og føle jer trygge igen.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat