Kære pige på 15 år
Mange tak for dit brev. Når jeg læser det, så tænker jeg, at her er en pige, der faktisk har oplevet en del ubehagelige ting. Du har fået nogle grimme ting at vide, som slet ikke er okay. Og som du selv så fint beskriver, så kan det gå ind og påvirke, hvordan man tænker om sig selv. Man føler pludselig, at alle har det på samme måde. Især hvis der ikke er nogen, der siger noget andet.
Jeg kan godt forstå, at det ikke er fedt, at drengene følger nogle piger og ikke dig på Instagram. Det kan helt klart have en betydning for ens selvværd, som du skriver. Og nogle gange behøver det ikke at være så tydeligt, det der sker, for at det gør ondt. Og det ikke at blive fulgt tilbage, kan gøre ligeså ondt, som at få noget grimt at vide. Det lyder ikke som om, at der i din klasse nu (og også de tidligere klasser) har været et særligt godt fællesskab. Med et godt fællesskab mener jeg et sted, hvor man føler, at man kan være den man er og blive accepteret for det. Et godt fællesskab er også et, hvor alle er inkluderet (også på de sociale medier), og hvor man ikke taler grimt til hinanden.
Du lyder som en sød, klog og betænksom pige, der gerne vil være med. Derfor er det også vigtigt, at du får noget hjælp og støtte, så de her ting ikke får lov at påvirke din selvforståelse mere, end det gør i forvejen.
Man kan godt forsøge, at tænke på nogle positive og gode måder om sig selv, for at vende de tunge og negative tanker. Men det kan godt være en svær opgave helt alene. Derfor tænker jeg på, om du mon har nogen, som vil være rare at tale med? På de fleste uddannelsre findes der en vejleder. De er der også for, at man kan tale om det sociale og hvordan man har det. Det er ikke meningen, at du skal have det, som du har det nu. Kunne du mon tale med den vejleder? Det kan også være en tæt på dig, måske dine forældre?
Når man har fået ubehagelige ting at vide før og er blevet usikker på andre mennesker, og deres syn på en, så kan det være godt at få noget hjælp til at få vendt det tunge indeni. Det kan godt tage lidt tid – men det kan godt lade sig gøre. Og jeg tror på, at du har viljen til det. Måske kan du også få hjælp, hos det der hedder Headspace. Headspace kan man kontakte for, at tale om det der er svært. Man kan også møde op, hvis der er et “Headspace” tæt på dér, hvor man bor. Du kan læse mere om det her: Headspace
Jeg håber, at det bliver lidt bedre for dig på HF. Du lyder som en stærk pige, der har klaret mere, end hvad der lige er meningen. Men nogle gange skal man have lidt støtte til at blive mindet om, alle de gode ting ved en selv og det liv, man har.
Mange hilsner BørneTelefonen
