Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Tak for dit brev – hvor er det bare super sejt, at du skriver herind. Det er nemlig slet ikke i orden, at du bliver drillet i skolen. Skolen skal være et sted, hvor alle har det godt og er glade for at være. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Først vil jeg fortælle dig, at du allerede har gjort en masse godt. Du har snakket med din mor, så hun har kunnet snakke med lærerne. Og du har endda snakket med dine veninder, når du er blevet ked af det. Det er det helt rigtige, du har gjort.

Der kan være mange forskellige ting, man kan blive drillet med. Men det er aldrig rart at blive drillet, og det er aldrig i orden at drille andre, så de bliver kede af det. Hvis man bliver drillet rigtig meget, kan man nemlig godt komme til at tænke, at der er noget i vejen med en. Har du tænkt sådan? Hvis du har, skal du vide, at der slet ikke er i noget i vejen med dig. Du gør ingenting forkert. Og både du og din familie har ret til at have jeres tro, uden nogen skal drille eller komme med kommentarer.

Ved du, om lærerne har snakket med dem, der driller dig? Nogle gange kan voksne nemlig godt tro, at drillerier er stoppet, selvom de faktisk fortsætter. Derfor er det vigtigt, at de voksne får at vide, at du stadig bliver drillet. Mobning og drillerier er det nemlig de voksnes opgave at få stoppet.

Derfor synes jeg, du skal fortælle til din mor, at du stadig bliver drillet. Så kan hun nemlig snakke med lærerne igen. Det er nemlig vigtigt, at drillerierne bliver stoppet.

Hvis du har lyst, kan du også sige det direkte til en lærer eller en anden voksen på skolen. Måske kunne du kontakte en lærer, når du bliver ked af det, mens du er i skole?

Jeg håber rigtig meget, at mine forslag kan hjælpe dig med at få stoppet drillerierne. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat