Brev

jeg dræber snart mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Jeg er rigtig glad for, at du skriver herind. Det er ikke meningen, at du skal have det sådan, som du har det lige nu. Det håber jeg, du ved.

Det er rigtig godt, at du har din kæreste, din veninde og venindens kæreste til at bakke dig op. Måske skulle I læse dette svar sammen? Men jeg tænker også, at du skal have en voksen eller to, som kan bakke dig op og støtte dig i det her.

Har du fået talt med din mor om det? Ved hun godt, hvordan du har det? Jeg ved godt, at I allerede har været igennem nogle hårde oplevelser sammen, men derfor er det stadig vigtigt, at I får talt sammen om det, eller det er ihvertfald vigtigt at I prøver. Kunne du eventuelt vise din mor dit brev og måske også mit svar?

Hvis du nu ikke har et specielt godt forhold til din mor, kunne du så måske prøve at få talt med din farmor eller en anden voksen i familien eller måske endda din kæreste eller venindes forældre? Det er bare så vigtigt, at der er en voksen, der ved hvordan du har det, og er klar til at støtte.

Jeg tror det er ret vigtigt, at I sammen får taget kontakt til skolen og beder om et møde med din klasselærer og meget gerne også skolens ledelse. Skolen skal vide, hvordan du har det, og hvordan de andre elever opfører sig overfor dig. Det er faktisk skolens pligt at gøre noget ved sådan en situation, så mobningen stopper. Hvis nu ledelsen på skolen også får det at vide, så kan det måske være lettere at få gjort noget ved det hurtigt. På din skole har I også tilknyttet en skolepsykolog. Jeg forestiller mig, at det måske ville være en fornuftig ide, at du får talt med denne skolepsykolog. Ikke fordi der er noget i vejen med dig, men fordi det kan hjælpe dig med ikke at være så ked af det.

Nå, nu har jeg talt meget om, at det nok er ret vigtigt, at du får talt med en voksen, sådan at I sammen kan hjælpes ad med at få talt med skolen om det. Hvis du nu bare ikke synes, at der er en voksen overhovedet, som du kan tale med, så skal du ikke gå i panik over det. Fordi vi sidder faktisk lige her. Vi har også BørneTelefonen, som er der lige præcis for at børn og unge som dig kan få talt med nogen om de problemer, som de har. Fordelen ved os er, at vi faktisk er temmelig gode til at snakke med børn og unge. Vi er vant til at tale om problemer, og så er vi også ret rare :-)

Jeg vil rigtig gerne opfordre dig til at ringe herind på 116 111. Når du ringer, så er du anonym, med mindre du fortæller, hvem du er. Vi kan ikke se dit nummer, og vi kræver absolut ikke, at du skal fortælle hvem du er. Det vigtigste er bare, at du får ringet!

Du kan også prøve vores
chat her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
Og du må selvfølgelig til hver en tid skrive herind igen.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat