Brev

Jeg bliver mobbet..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak fordi du skriver herind og deler dine tanker med os - det lyder til du går gennem nogle rigtig svære ting.

Du har jo fuldstændig ret i, at udseendet ikke er det eneste, der betyder noget. Men det betyder noget, hvad man tænker om sig selv og hvordan man er overfor andre. Du ved, det er vigtigt at være god ved andre, så det er rart at være i klassen. 

Når andre siger og skriver ting om en, som gør en ked af det, så får det stor betydning for; hvad man synes om sig selv, hvad man synes om sit udseende og derfor kan man miste troen på, at man er god nok og have svært ved at se, hvor smuk og dejlig man er. Jeg håber, at du hver dag vil se alle de smukke, dejlige og gode ting ved dig selv, og at du er betydningsfuld for de mennesker du har ommkring dig.

Hvor er det godt, at du har dine veninder at snakke med. Det er rigtig vigtigt. Er det en idé, at du er mere sammen med dem. På den måde kan det måske hjælpe på de negative ting der sker. Det tænker jeg, at dine veninder er god til at også støtte dig i - for skønhed handler ikke om højde eller størrelse, det handler om hvordan man er og hvordan man ser sig selv og andre ser på en. Mon du og dine veninder sammen kan øve jer i at fortælle hinanden de dejlige og smukke ting I ser og mærker hos hinanden? Vil det være en idé, at I også skriver lister til hinanden om de ting, så kan I jo læse dem, når man bliver i tvivl om man er skøn og dejlig.

Dine veninder siger, du skal fortælle det til dine forældre. Det er jeg helt enig i. Jeg ved, det kan være rigtig svært at fortælle sine forældre visse ting. Men jeg ved også at langt de fleste forældre vil gøre noget ved problemet, for forældre ønsker at deres børn har det godt. Du kan vise dem brevet her, hvis du er lidt i tvivl om, hvad du skal sige eller selv skrive et andet brev til dem. Måske kan du skrive, at de skal hjælpe ved at tale med din lærer. 

En anden idé kan være at sige det til din klasselærer. Måske dine veninder vil hjælpe dig med det? Lærerne skal hjælpe med at alle har det godt.

Jeg håber, du finder modet til at fortælle det til dine forældre og en lærer. For her skal de voksne hjælpe jer børn med at få det godt sammen og tale pænt.

Hvis du har brug for at snakke mere, kan du altid ringe 116111. Her sidder rigtig søde rådgivere klar til at lytte.

Mange venlig hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat