Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bliver mobbet

Jeg bliver kaldt russer og alt muligt andet det er ikke så rart, men når jeg går ind i parelæld klassen bliver jeg glad og ville gerne flytte klasse, men må ikke for mine forældre vad skal jeg gøre
Kh den anonyme.

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Anonyme.

Det lyder da ikke rart at din klasse mobber dig. Er det alle fra din klasse eller nogen af dem?

Har du snakket med din lærer om det? Måske kan din lærer hjælpe dig med at snakke med dem fra klassen, der driller og på den måde få stoppet drillerierne. Alle skal have det godt i skolen og de voksne skal hjælpe med, at det er godt for alle.

Dine forældre kan også snakke med eller skrive til din lærer, at du bliver drillet og du har det bedre i parallel klassen. Din lærer har pligt til at hjælpe dig, så du får det godt i skolen. 

Det kan også være, at du kan prøve at være sammen med nogle fra din klasse, når I har fri fra skole, så kan I måske få det bedre sammen?

Hvis det ikke hjælper, så er det vigtigt, at du fortæller det til dine forældre og din lærer, igen!

Kærlig Hilsen BørneTelefonen.

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat