Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvorfor lever jeg….!

hej
i min klasse tør jeg ik at græde fordi at i 3 blev jeg kaldt tudeprinsesse og tudeprins og tudeso og får afvide til hver skolehjemsamtale jeg skal vise mine følser og jeg føler ingen kan lide mig i min klasse fordi at hver gang jeg sidder alene kommer der aldrig nogen hen til mig som de gør ved de andre men hvis jeg spørger siger nogen:

ja eller mmmh eller bare siger spørg den anden i helt vildt lang tid og jeg har fået en ny cykelhjelm som er lyserød med lilla mariehøner (valgte den fordi den er billigst) og alle ser bare skævt på mig når jeg cykler hjem og siger hvorfor har du valgt den det er blevet så værst med cykelhjelmen jeg har sagt min grandkusine valgte den til mig og det har hun i jeg er bare træt af at de skal kritiser den jeg har efter hånden vent mig til at side alene i frikvarterne.
 
og i 3. sad jeg alene hver dag men lærene gik bare hen til mig og spurgte er det en god dag jeg lod vær med at svare og bare løb væk der er kun en ting der gør så jeg ik dræber mig selv jeg har en dejligpenne ven og en dejlig kæreste.
 
men jeg tror ik de kan for sætte længe og kan ik snakke med min mor om det fordi at jeg ik et så godt forhold til henden og det samme med min far og jeg bor ik tæt ppå nohgen i min familie og min faster og farfar er mega uvenner og så har min faster fundet sig en ny familie og hun har lovet mig en campingtur da jeg var syv og har ik været på den og min grandfamilie har været med henden 10000 gange!

ps. går i 5.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige i 5. klasseMange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg er glad for at du skriver, for de ting som du beskriver, kan være vanskelige at forandre helt på egen hånd. Det handler en hel del om, hvordan andre omkring dig reagerer, og hvordan I er overfor hinanden i klassen. Du beskriver jo meget fint, hvordan du selv forsøger at ændre situationen, fxved ikke at vise følelser, når du er ked af det. Selvom jeg synes, det er helt ok også at vise, når du er ked af det – så kan jeg godt forstå, at du holder på dine følelser i skolen. du tager også kontakt til pigerne i klassen, når du spørger dem om noget, selvom du nok allerede ved, hvordan de reagerer – det synes jeg viser, hvor modig og stærk du også er. Så jeg synes, at du selv gør mange ting for at forandre. Men, hvad gør de på skolen for at eleverne har det godt sammen og er glade for at gå i skolen? Har din skole mon en mobbepolitik, så ingen bliver mobbet eller holdt udenfor? (Det bør de have, for det er lovpligtigt) Eller har I mon klassens time, hvor I kan tale sammen? For jeg synes, det lyder som om, at de voksne ikke rigtigt gør noget, som hjælper jer.Jeg kan læse, af dit brev, at det begyndte i 3. klasse og du går i 5. klasse nu. Det betyder, at det har været sådan i to år – det er alt for lang tid, så jeg synes det er på tide, at de voksne kommer på banen, så I kan få det godt sammen i din klasse.

Og for at få de voksne på banen, bliver det jo nok dig og dine forældre som skal bede en lærer om hjælp. Tror du ikke, at du kunne få dem til at hjælpe dig? Eller måske kan din dejlige kærestes forældre kunne hjælpe dig med at tale med en lærer på skolen? Hvis det er svært for dig at spørge om, så kunne du evt. vise dem dit brev og mit svar til dig – det kunne også være din lærer du viser brevet til.Hvis din lærer eller skole har brug for rådgivning eller forslag til at lave en mobbepolitik eller mangler id på jeres skole, så kan de også læse på vores hjemmeside www.bornsvilkar.dk eller ringe til vores Skoletjeneste i Børns Vilkår på 3555 5559. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe på BørneTelefonen eller skrive til vores SMS rådgivning på 116 111, eller logge på BørneChatten.Med de bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat