Brev

hvordan stopper jeg

hvcordan stopper jeg dem der mobber

jeg er blevet mobbet sidden jeg var lille og det har aldrig hjulpet at sige det til en vióksen

gi mig gerne flere måder at hjælpe mig på

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige, at det er ret modigt af dig at du skriver herind til BørneBrevkassen. Du fortæller at du er blevet mobbet siden du var lille og at det aldrig har hjulpet at sige det til en voksen. Det er faktisk voksnes ansvar at gøre noget ved mobning, det er slet ikke okay at du ikke er blevet hjulpet med at få det stoppet.

Det er aldrig ens egen skyld at man bliver mobbet, og man skal aldrig stå alene om at løse problemet, mobning skal stoppes og det skal voksne hjælpe med.  Når jeg skriver sådan, så er det fordi jeg har talt med andre børn, der troede at det var lidt deres egen skyld at de blev mobbet, at det var fordi de ikke var pæne eller smarte eller sjove nok, er det mon også sådanne tanker du har tænkt? Uanset hvilke tanker du har gjort dig, synes jeg dog at du skal vide, at det er ikke din skyld.

Det kan være svært at blive ved at sige det til voksne, men jeg kunne godt tænke mig at bede dig om at være modig en gang til og vise en voksen det brev du har skrevet til BørneBrevkassen og det svar jeg har skrevet tilbage til dig, hvad tænker du om det? 

Selv om de voksne godt vil hjælpe børn, så ved de ikke altid hvad de skal gøre, hvis det er sådan for de voksne du viser dette brev, så kan de også få nogle råd hvis de ringer til ForældreTelefon på tlf. 35 55 55 57 eller til  FagTelefonen på tlf. 35 55 55 58, der har vi nogle rådgivere siddende som er rigtig dygtige til at tale med voksne.

På vores hjemmeside kan de voksne også læse om hvad man kan gøre mod mobning og der er også nogle øvelser om trivsel som kan hjælpe læreren med at det bliver bedre i jeres klasse. 

Jeg håber du vil overveje at bruge mit råd til dig, det er alt for alvorlige ting du skriver, til at du skal klare det selv. Du har brug for at der er voksne som hjælper dig.
 
Hvis du har brug for et andet eller flere råd, så er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111, der sidder også nogle dygtige rådgivere der gerne vil lytte og rådgive.

Mange kærlige hilsner til dig fra

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat