Brev

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år!

Tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du er så glad for at skrive. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at starte en blog, hvor du netop har mulighed for at skrive og dele ting med andre.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du overvejer, de konsekvenser der kan være ved at have en personlig blog på nettet, som alle kan gå ind og læse på. Først og fremmest er der risikoen for at blive drillet. Samtidig kan andre mennesker komme til at vide rigtig meget om dig i kraft af det du skriver på bloggen. Du skriver, at du gerne vil have, at din blog skal være personlig. Jeg tænker, at du skal tænke dig rigtig godt om, inden du begynder at skrive alt for mange personlige ting på den. Jeg tror, at det kan blive rigtig hårdt for dig, hvis der er en masse mennesker, som pludselig ved en hel masse om dig. Du kan jo ikke selv vælge, hvem der må læse bloggen… Selv om du bruger dit mellemnavn tænker jeg, at det hurtigt kan komme ud på skolen, at det er dig, der skriver den.

Jeg tænker, at det måske kunne være en idé, hvis du afprøvede det med at have en blog, ved at starte med at have en, som ikke er så personlig. Altså hvis du skriver om nogle ting, som ikke er alt for private, og som du tænker, at det ville være ok, hvis en masse mennesker vidste om dig – måske også noget, som det ville være svært at drille så meget med. Det kunne fx være, at du kunne skrive en anbefaling af en film du har set eller af en bog du har læst? Hvis du skriver om meget personlige ting på bloggen tænker jeg, at du også kan blive mere ked af det, hvis nogen driller dig med det. Det er sværere at blive drillet med, at man har skrevet om en film eller en bog – eller man bliver i hvert fald ikke lige så ked af det over det. Når man laver en blog, skal man nok også være klar til, at det ikke er alle der er enige med en eller måske ikke er lige gode til at skrive gode kommentarer. Jeg håber, at det giver mening for dig.

Måske ville det hjælpe dig, hvis du snakkede med dine forældre omkring bloggen – hvad du skal skrive på den, og hvor personlig den skal være. Så kan I måske også snakke om nogen af det man skal passe på med at skrive om sig selv, der er ved at skrive om sig selv på nettet, og de drillerier det måske kan medføre. Måske er det en hjælp at kigge på www.sikkerchat.dk ?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat